Annonce:
Annonce:

Desperat far til 12-årig: Lyt til min søn

Hvor meget skal en 12-årig dreng have lov til at bestemme i en sag om tvangsanbringelse? nationen! har modtaget et brev fra en far, der om få dage finder ud, om hans søn skal tvangsfjernes.

Annonce:
Følg nationen!

- Hej

- Socialforvaltningen ønsker at tvangsfjerne min søn 12 år, og jeg er bange for, at de lytter mere til sig selv end til min søn.

- Lige nu bor vi i en 3 værelses lejlighed, og min søn har sit eget værelse.

- Jeg arbejder med IT og har været det samme sted i 13 år.

Overvåget når vi spiser
- Lige nu er vi igennem et forløb med familie behandlere, som kommer og overvåger vores liv 2x2 timer om ugen. Samt et konflikt kursus gennem socialforvaltningen.

- Det føles godt nok ubehageligt at blive overvåget, som en anden kriminel. Det er også når vi laver mad og spiser.

Annonce:

Sådan indleder XX (nationen! kender selvfølgelig mandens navn) et brev til nationen! om den frygt han går med før et møde med kommunen om den tvangsfjernelse, der er blevet talt om i lang tid. XX føler nemlig ikke at han bliver hørt, og det værste er, at han heller ikke føler, at systemet lytter til drengen, der er 12 år gammel.

XX har derfor sendt et referat fra det seneste møde kommunen holdt om hans søn - et referat, nationen! bringer et anonymiseret uddrag fra nedenfor.
Brevet – som nationen! har bedt børne og ungeudvalget i kommunen om at kommentere – fortsætter nemlig således:

Hvordan kan de finde på det?
- Hvordan kan socialforvaltningen finde på at fjerne et 12 årigt barn, når han ikke selv vil?

- Han er lige startet på en ny skole, da han er ordblind.

- Hans liv – som lige nu er bedre en det har været længe - bliver jo ødelagt.

- Og alt det han og jeg har bygget op i løbet af de sidste 3 år, vil være spildt, skriver XX.

 

Annonce:

Kommunen: En 12-årig har ret til en bisidder
nationen! har sendt XXs brev til børne og ungeudvalget i XXs kommune og spurgt, hvor meget en dreng på 12 kan bestemme i sådan en sag om tvangsfjernelse. Og det svarer kommunen på sådan her:

- Når et barn og en familie får en sag i kommunens Socialforvaltning, er udgangspunktet altid, at barnet og familien inddrages, så man i fællesskab finder frem til, hvordan barn og familie får støtte på den bedst mulige måde.

- Inddragelsen af barnet sker konkret gennem børnesamtaler med barnets sagsbehandler, og barnet har altid ret til at have en bisidder med til alle samtaler.

Og en 12-årig kan klage
- Jo ældre barnet er, desto større vægt tillægges barnets holdning og ønsker, da der også ses på barnets modenhed og forståelse for egen situation. Et barn kan, fra det er fyldt 12 år, fx klage over beslutninger vedr. anbringelse, anbringelsessted og samvær.

- Hvis en kommune vurderer, at det er nødvendigt at anbringe et barn udenfor hjemmet, vil kommunen som udgangspunkt tale med barn og forældre om muligheden for en frivillig anbringelse, evt. i en periode, for at se om barnet får det bedre.

- Der kan dog være tilfælde, hvor barnets sundhed eller udvikling vurderes at være i så alvorlig risiko, at kommunen kan beslutte at anbringe barnet udenfor hjemmet uden samtykke.

Annonce:

En 12-årig har også sin egen advokat
- Det kan fx være på grund af utilstrækkelig omsorg fra forældrene, adfærdsproblemer hos barnet eller hvis barnet har været udsat for et overgreb.

- I de tilfælde hvor kommunen vurderer, at et barn bør anbringes uden for hjemmet uden samtykke for at sikre barnet, er anbringelsen ikke forvaltningens beslutning, men Børn og unge-udvalgets.

- Børn og unge-udvalget består af en dommer, to folkevalgte repræsentanter og to børnesagkyndige.

- Forud for Børne- og Ungeudvalgets behandling udarbejdes en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, som begge indebærer samtaler med barnet og familien. Inden mødet i udvalget har sagsbehandleren en samtale med barnet, som handler om barnets holdning til anbringelsen.

Og barnets perspektiv skal tillægges passende vægt
- Ved mødet i Børne- og Ungeudvalget deltager barnet, hvis barnet selv ønsker det.

- Børn over 12 år har ret til egen advokat, som deltager ved udvalgets møde.

Annonce:

- Under mødet stiller udvalgets medlemmer spørgsmål til barnet, og barnet og barnets advokat kan fortælle, hvad barnet mener om anbringelsen.

- Som regel deltager forældrene og deres advokater også i mødet, og kan fremlægge deres synspunkter. Hvis barnet ønsker det, kan barnet tale med udvalget uden at forældrene er til stede.

Der kan være tilfælde hvor barnet ikke kan vælge
- I alle forhold skal barnets perspektiv tillægges passende vægt.

- Det betyder, at barnets holdning til en anbringelse har stor betydning, men at der også skal ses på det samlede billede af al den viden om barnets og familiens situation, som kommunen har indsamlet gennem undersøgelser og samtaler.

- Derfor kan der være tilfælde, hvor et barn anbringes udenfor hjemmet uden samtykke fra barnet og/eller forældrene, skriver kommunen, men hvad tænker du?

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: