Desperat: Kone og børn kom ikke hjem fra ferie

Nationen! har modtaget et brev fra en mand, der er hamrende bange for, at han aldrig kommer til se sine børn igen. Børnenes mor er nemlig taget på krisecenter med børnene for en måned siden, og hun beskylder ham for alverdens ting

Efter ni års samliv tog moderen de to børn med på ferie - og blev væk. Nu er faderen ulykkelig og beder om gode råd til, hvad han kan gøre, for at se sine børn igen. Arkivfoto: Finn Frandsen
Efter ni års samliv tog moderen de to børn med på ferie - og blev væk. Nu er faderen ulykkelig og beder om gode råd til, hvad han kan gøre, for at se sine børn igen. Arkivfoto: Finn Frandsen

- Hej.

- Jeg har ikke set eller hørt fra mine to børn siden starten af juli.

-  De er ikke så store, og deres mor - som jeg har været sammen med i en del år - tog dem med på miniferie og cuttede så alt kontakten.

-  De er ikke vendt tilbage til vores hjem.

Tiden går - der sker ikke noget
- Hun har, så vidt jeg ved, taget dem med på krisecenter. Og beskylder nu mig for alverdens ting. Hun vil have børnene.
- Jeg har prøvet at række ud til hende, og jeg vil hellere end gerne have, at nogle kompetente folk ser på vores sag, for så tror jeg, hendes beskyldninger mod mig vil falde til jorden omgående.

- Men der sker ikke andet, end at tiden går.

Se også: Samværs-far samler 'hævn-mappe: Så kan børnene læse om deres mor

Der burde laves en straksundersøgelse
Sådan lyder de første linjer i et brev, nationen! har modtaget fra en far, der er ved at være gå ud af sit gode skind af angst for fremtiden. Nationen! kender mandens navn, men bringer hans brev anonymt af hensyn til ham, konen og børnene. Det, faderen håber, er, at nogen kan give ham et godt råd, for selv ved han ikke, hvad han skal stille op. Hans brev fortsætter nemlig således:

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for børnene er vant til at tilbringe det meste af tiden sammen med mig til hverdag, og nu er de blevet revet væk fra deres far.

- Der burde kunne laves en straksundersøgelse af den slags beskyldninger, hvor ’systemet’ ikke kun hører den ene side, så det kan klarlægges at beskyldningerne er fabrikation og usande.
- Jeg er bestemt ikke bange for, at dette blive undersøgt, men jeg er meget bange for, at tiden bare går, og at det kommer til at blive brugt imod mig.

Jeg er knust
- Jeg er helt magtesløs og frustreret og knust og kan ikke forstå, hvordan det kan være tilladt at flygte og f.eks. tage på et krisecenter med fællesbørn – uden at farens historie bliver hørt.

- Og hvordan det kan være tilladt at nægte mig samvær med mine børn, som ikke har noget som helst med beskyldningerne at gøre, slutter manden, men hvad tænker du?

Og har du et godt råd til, hvad han kan gøre?

382 kommentarer
Vis kommentarer