Desperat mor: Min baby drukner i egen mavesaft

Belinda og Renes 8 måneder gamle søn Wilaz har været rigtig meget på hospital i Varde og Odense. Hans forældre vil gerne ha' ham til en ekspert

- Puha virkelig forfærdelig historie..

- Men desværre kender jeg den med lægernes faglige stolthed fra min egen søn, og ja jeg ved sgu ikke...

Håber virkelig det bedste for jer
- Synes jo de for længst skulle have sendt jer videre hvis ikke de formår at finde ud af hvad jeres dejlige søn fejler...

- Håber virkelig på det bedste fremover...

Sådan skriver Pia B, der er en af de mere end 15000 danskere, der har læst og delt historien om lille Wilaz fra Varde, der har fået en meget uheldig start på sit liv.

Var død i 2,5 minut
Wilaz' mor Belinda er nemlig så desperat og frustreret over den hjælp Wilas har fået fra lægerne indtil nu, at hun har bedt offentligheden om hjælp og råd. Belinda føler nemlig, at Wilas er fanget i et net spundet af lægestolthed og regions-politik, og håber at lidt omtale af sagen, kan betyde, at Wilas kan få lov til at komme til enten Rigshospitalet eller Skejby. Belinda's historie om Wilas fortsætter sådan her:

- Han har kæmpet for sit liv siden han kom til verden ved akut kejsersnit marts 2014.

- Han var død ved fødslen, men efter 2,5 minutter - nok de længste minutter i mit liv - gav han sit første skrig fra sig.

- Allerede da han var 10 minutter gammel fik han lagt surfactant i lungerne for at de ikke skulle falde sammen igen.

Starter lige med 9 uger på hospitalet
- Han var indlagt på SVS i 9 uger, hvor han gentagne gange kæmpede for at få luft. Men man fandt aldrig en egentligt årsag.

- Vi blev udskrevet med en sat-måler,som vi satte op i sovværelset, da han stadig stoppede med at trække vejret og mindede mest om en smølf i ansigtet.

- Forklaringen vi fik var at det var fordi han er et præmatur barn og det ville være noget han voksede fra.

- Efter 4 dage hjemme var det så slemt, at han kunne ikke ligge ned uden at blive blå og han nægtede at spise.

- Vi tog retur til SVS de tog alverdens prøver, de trak på skulderen og besluttede at give ham endnu en antibiotikakur.

Mangler lukkemuskel - drukner i sin egen mavesaft
- Endelig kom der en ærlig læge, som kunne se udover sin egen faglig stolthed, som valgte at sende ham videre til OUH.

- Her blev det konstateret, at han manglede lukkemusklen i mellem spiserøret og mavesækken, hvilket betød han lagde og druknede i sin egen mavesafter og mad, skriver Belinda.

Siden har Wilas fået to operationer - den mindste dansker,der har fået den slags operation iøvrigt - og efter fem dage på intensiv afdeling, kunne mor og søn tage hjem:

- Endelig så det ud til at lykken ville tilsmile os - efter 6 måneder på sygehuset.

- Men det ændrede sig desværre meget hurtigt, han begyndte at græde 16- 20 timer i døgnet, han ville ikke rigtig spise, han var i bund og grund utrøstlig.

- Han begyndte at have blod i hans afføring, når han pruttede skreg ha,n og efterfølgende kunne man finde blod i bleen.

Skriger 16 timer i døgnet
- 1 koloskopi, 4 gastrokopi, 2 operationer og 9 narkoser senere, er vi stadig ikke blevet klogere.

- Vi har i dag stadig en dreng, der skriger gennemsnitligt 16 i døgnet grundet smerter, han har blod i alle afføringer, som mere ligner ribsgelé, han prutter blod og spiser som et spædbarn, her 8 måneder gammel.

- Lægerne har nærmest opgivet ham, fornemmer der er meget fagligt stolthed i det, da lysten til at afskrive ham, så vi kan få ham efterset andre steder ikke rigtig er til stede, skriver Belinda, der i dag tirsdag, sammen med sin mand, Wilaz' far Rene, er på vej til Odense Sygehus endnu engang.

- Vi vil så gerne have eksperterne på Skejby eller Rigshospitalet til at se på ham, men det kræver en henvisning, og det kan vi ikke få.

- Vi er er meget rørte over alle de folk, der har læst om Wilas og jeg har nok fået 1000 private beskeder. Men vi føler stadig, at vi er fanget i systemet, siger Belinda til nationen!.

Men hvad siger du? Forstår du Belinda og Renes frustration - og synes du Wilaz skal have en second opinion på enten Skejby eller Rigshospitalet?

 

 

 

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer