Desværre Zoltan: Gratis var i gamle dage

Mere end 50.000 læsere har efterhånden deltaget i debatten om betalingsparkering foran vaccinesteder. De fleste synes nemlig det skal være gratis, men Apcoa/Europark holder fast i den afgift, de gav Zoltan da han blev stukket d. 22. februar

Sidste gang Zoltan parkerede ved Hillerød Sygehus var det gratis. Det er det ikke mere. Privatfoto
Sidste gang Zoltan parkerede ved Hillerød Sygehus var det gratis. Det er det ikke mere. Privatfoto
Følg nationen!

- Den 22 februar kl. 15,30 stilede jeg min bil på parkeringspladsen Østergade 10.
- Formålet med parkering var min vaccination kl.15,50 i ejendommen nedenunder.
- Stedet var kendt af mig, hidtil har der været en times gratis parkering.

Sådan indleder Zoltan N et brev til nationen! om ret og rimelighed – og det uheldige mix af sundheds- og parkeringspolitik, der lige nu betyder, at han har 795 kr mindre at købe mad for i marts måned.

Zoltan har betalt - men vil gerne have sine penge retur.
Zoltan har betalt - men vil gerne have sine penge retur.
 

Meget ked af at jeg overså skiltet
Zoltan har læst  at Region Hovedstaden - efter stor debat på nationen! og 52000 læserstemmer - har sørget for gratis parkeringspladser for de borgere, der bliver vaccineret på Amager. Og det synes han også de skal indføre for de borgere, der bliver vaccineret i Hillerød. Med tilbagevirkende kraft:

Lette ofre: P-vagt provokerer

Pissede folk af: P-vagter stopper nu

Hans brev – som nationen! derfor har sendt til både Apcoa og Region H – fortsætter nemlig således:

- Efter vaccinationen opdagede jeg, at jeg havde modtaget en bøde på kr. 795 kr.

- Jeg er meget ked af at jeg overså åbenbart skiltet. Det var ikke mening ikke at betale for parkering.

De har sendt en rykker - og jeg har betalt
- Straks efter prøvede jeg at få kontakt med Europark for at forklare, at der var sket en fejl. Men det gik galt – måske fordi jeg opgav forkert bilnummer.

- De har bare sendt en rykker, som jeg så har betalt.

- Jeg ringede også til Hillerød Kommune, der henviser til regionen, som heller ikke svarer, og nu håber jeg inderligt at Ekstrabladet kan løse mit problem.
- jeg har nemlig læst, at Regionen vil sørge for gratis P til folk der skal vaccineres.

- På forhånd mange tak for Jeres hjælp, skriver Zoltan, der nok bliver lidt trist, for Region H og Apcoa svarer således:

Regionen: Dårligt gående kan parkere på taget
- På baggrund af de løbende tilbagemeldinger Region Hovedstaden har fået, fra bl.a. vaccinationscentret i Hillerød, valgte vi i uge 8 at indlede en drøftelse med udlejer om leje af parkeringsarealet på taget af vaccinationscenteret.

- Dette blev til en fast løsning fra mandag d. 1/3, hvilket betyder at der nu er mulighed parkere på taget under særlige omstændigheder, f.eks. hvis man er dårligt gående.

- For alle andre, har der hele tiden været mulighed for, at kunne parkere gratis i parkeringshuset, også før den 1/3. Parkeringshuset ligger på den anden side af gaden af vaccinationscentret, skriver Region H.

Apcoa: Parkering i strid med skiltning koster gebyr
- Vi kan oplyse, at parkeringspladsen kontrolleres ud fra de retningslinjer som er aftalt med pladsejeren.

- Parkeringsvagternes instruks er derfor, som på andre parkeringspladser som kontrolleres af os, at kontrollen naturligvis udføres ud fra de skiltede regler og vilkår.

- Et kontrolgebyr vil således kun blive pålagt i de tilfælde, hvor køretøjet befinder sig på parkeringspladsen i strid med opslået skiltning, skriver Apcoa, men hvad tænker du?

 

 

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers