Det bliver en god jul: Har selv købt min gave fra konen

Hvilken gave-model bruger i hjemme hos dig - og er der nogen gave-traditioner, der er bedre end andre?

- Jeg har selv købt min julegave fra konen.

- Hun vidste alligevel ikke hvilken båndsav hun skulle vælge.

- Det bliver en god jul.:-p

Glæder mig til at gavehelvedet er overstået
Sådan skriver nationens! O A i en af de kommentarer, der er skrevet til artiklen om årets mest populære julegaver. Og O A er ikke den eneste, der har meldt sig en smule ud af det traditionelle gaveræs, der går under navnet juleaften:

- Jeg elsker julen, men glæder mig til det forbandede gave-helvede mellem voksne er overstået.

- Enten så har folk kun vildt dyre ønsker, for man køber jo småtingene selv eller også ønsker de sig ikke noget, skriver Henrik K og Martin R fortsætter:

Kun gaver til børnene
- Heller ingen julegaver her.

- Det er alligevel et stort bytte bytte købmand. Så slipper man også for de forvirrede mennesker i storcentrene, skriver Martin.

Men hvad med dig? Ville du også gerne slippe for at give - og få - gaver?

Ekstra Bladets Facebook skriver Line R, at de har indført en gave-regel, der betyder, at aftenen kan foregå lidt mere afslappet:

- Hjemme hos os er der kun gaver til børnene. Og man er ikke barn mere, når man er fyldt 18 år.

- Så er der også bedre tid til at nyde, når de åbner deres pakker. Hvis der er for mange gaver, kan der godt blive lidt stresset, skriver Line, og hjemme hos Lars B. er der også kommet begrænsning på gaveriet:

- Vi giver kun en gave -og får kun en gave. Så kan man købe noget ordentligt, i stedet for sådan noget småtteras til 100 kr, skriver Lars.

Men hvad mener du? Og er du tilfreds med den måde, din familie giver og modtager gaver på?

18 kommentarer
Vis kommentarer