Det er noget sludder: Søren Pape afviser Ekstra Bladets kritik af strafzoner

På strækninger med vejarbejde fordobles fartbøder, mens straffen også er højere, hvis man begår bandekriminalitet i forening med andre, skriver Søren Pape, til dem der kritiserer forslaget om 'strafzoner' for at bryde med princippet om lighed for loven.

- Regeringen vil give politiet mulighed for at etablere skærpede strafzoner i særligt kriminalitets- og utryghedsplagede områder.

- Forslaget, der er en del af regeringens udspil mod parallelsamfund, vil give politiet beføjelser til at udpege midlertidige zoner, hvor straffen for eksempelvis hærværk, tyveri og trusler i en periode skærpes markant.

Alle rammes lige
- Forslaget er heldigvis blevet taget godt imod af mange – herunder boligorganisationer i flere udsatte boligområder.

- Men det er også blevet mødt med den misforståede kritik (bl.a. fra Ekstra Bladet), at det bryder med princippet om, at alle skal være lige for loven. At beboere i udsatte boligområder rammes hårdere end beboere andre steder.

- Det er noget sludder.

Sådan indleder Søren Pape Poulsen, justitsminister, et læserbrev til Ekstra Bladet, om strafzoner - og den kritiske leder, vi skrev i tirsdags under overskriften 'Ulighed for loven'. Her bliver forslaget kaldt en 'uhyggelig glidebane', og et 'skred i lighed for loven'. Men ifølge Søren Pape tager Ekstra Bladet fejl hele tre gange:

Det handler om hvor man er kriminel
- For det første knytter forslaget sig ikke til, hvor man bor – men hvor man begår kriminalitet.

- For det andet kan de skærpede strafzoner udpeges overalt på landkortet – både i Hellerup og i Gellerup – hvis der opstår en ekstraordinær situation med en pludselig opblussen af kriminalitet.

- For det tredje er der intet nyt i, at straffen skærpes under særlige omstændigheder.

Ligesom med fartbøder ved vejarbejde
- På strækninger med vejarbejde fordobles fartbøder, mens straffen også er højere, hvis man begår bandekriminalitet i forening med andre.

- Her straffes man så hårdere for at begå kriminalitet i et område, som i forvejen er utrygt.

- Det er selvsagt værre, og så skal straffen naturligvis også være hårdere.

- For flertallet – de lovlydige borgere – vil forslaget skabe mere tryghed. Og det er altså dem, vi skal tage hensyn til. Ikke de kriminelle, skriver Søren Pape, men hvad mener du?

Et det en god ide, at politiet kan udpege særlige 'strafzoner'?

97 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere