Det må ikke lukke: 5000 patienter kæmper for hospitalet

Region Hovedstaden skal ligesom alle andre prioritere pengene, men hvis de lukker Genoptræningshospitalet Montebello i Spanien, bliver mere end 5000 patienter og ex-patienter kede af det

Monebellos fitness-rum. (Foto: Region Hovedstaden)
Monebellos fitness-rum. (Foto: Region Hovedstaden)

- Genoptræningshospitalet Montebello, der har ligget over 40 år i Sydspanien, er igen truet af lukning.

- Med over 1700 nye patienter årligt er Montebello en stor og uvurderlig hjælp til opererede der får et 3 - ugers genoptræningophold af meget kompetente og professionelle behandlere med mange års erfaring.

Meget billigere at blive behandlet i Spanien
Sådan skriver folkene bag underskriftindsamlingen Bevar Montebello, som foreløbig har fået 5123 danskere til tasterne. Montebello bliver drevet af Region Hovedstaden og er i spil, når politikerne skal lægge budget om en måneds tid. men mange af underskriverne fortæller, at de - udover at være glade for de ophold, de har haft gennem årene - kender så meget til hospitalerne i Danmark, at de mener at Montebello er en god forretning for staten. Som protestbagmændene skriver: 

- En genoptræning på et center i Danmark vil tage mindst et år, være en dyrere behandling og derved også en betydelig højere udgift for staten i sygedagpenge.

- Dertil kommer så også at mange af patienterne har rigtigt godt af klimaet og fri for det daglige arbejde i hjemmet i Danmark.

Men hvad mener du? Og kender du nogen, der har været på Montebello? Eller har du selv været der?

 

33 kommentarer
Vis kommentarer