'Det må jeg nok sige'

I Skagen har 13 værtshuse, cafeer og restauranter foræret det lokale diskotek Buddy Holly en gave. De lukker simpelthen kl. 22.00 i aften, og beder gæsterne gå på disko.

Det er første fredag i laaaaaang tid med åbne diskoteker. Har du også haft ondt af dit lokale disk? Foto: Per Lange
Det er første fredag i laaaaaang tid med åbne diskoteker. Har du også haft ondt af dit lokale disk? Foto: Per Lange

- Det må jeg nok sige.

- God stil.

Sådan skriver Herdis I. i en af de - hold fast - 146 kommentarer, der er skrevet på TV2 Nords Facebookprofil om den helt særlige gave, mange af Skagens værtshuse giver i aften til det lokale diskotek Buddy Holly.

Fik helt ondt af vores diskotek
Kl. 22.00 vil de nemlig lukke deres servering ned, og bede gæsterne om at fortsætte festen på dansestedet, der har været corona-nedlukket i halvandet år ligesom alle andre dansesteder i Danmark:

- Jeg fik idéen i uge 29, hvor vi havde huset fuld af gæster.

- Der fik jeg helt ondt af vores lokale diskotek, som jo var tvangslukket, og så tænkte jeg, vi skulle prøve at gøre et eller andet for dem, når de åbnede igen, siger Jakob fra Jakobs Café i Skagen til TV2 Nord, der kan fortælle at der i alt er 13 caféer, barer og restauranter bag gaven:

Svingende træben: JAAAAAA
- Det er dælme iorden Skagen, skriver Kristina F. i en anden kommentar, og Mette L. og Louise S. er sikkert allerede på vej:

- skal I ud og svinge træbenet, skriver Mette, og Louise svarer:

- JAAAAAAA.

Ekstra Bladet var i byen onsdag aften og nat, det kan læse ( og se video) om her: Klubberne er åbne: - En følelse af frihed, men hvad med dig?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'Det må jeg nok sige'

Ekstra Bladet var med, da nattelivet genåbnede.