Det stinker: 'Intern ansøger' får Michaels lejlighed, andre har ventet 20 år

Michael skal flytte fra sin lejlighed til et rækkehus, og derfor skal han hjælpe med at skaffe en ny lejer. Men den der flytter ind, har kun ventet i 3 år, mens andre af dem han har talt med har ventet i 20.

- Hej.

- Jeg har vist min lejlighed frem til flere og nok fået de første 25 opkald, men hende, der står nummer ét på ventelisten og gerne vil have lejligheden, fortæller, at hun kun har stået på listen i 3 år – og at hun har fået tilbudt lejligheden, fordi hun er ansat i kommunen.

- Men det kan da ikke passe.

En dame har ventet i 27 år - og Johnny har ventet i 20 år
Sådan indleder Michael K fra Herlev en henvendelse til nationen! om den måde hans boligselskab fordeler ledige lejligheder på. Michael skal flytte, fordi han har fået et rækkehus, og for at være sikker på, at der ikke bliver nogle måneder med dobbelt husleje, hjælper han til med udlejningen. Og her er noget, der stinker, synes:

- Jeg har talt med en ældre dame, der har stået på venteliste i 27 år. Og med en der hedder Johnny, der har stået på listen i 20 år.

- Når man ringer til kommunen og spørger, hvordan det kan være, så får man det svar, at sådan er det bare. Og at det er KAB, der står for det.

- Men når man snakker med KAB, så siger de, at det er kommunen, der står for udlejning af min lejlighed.

80 kvadratmeter til 7250 kr
- Kan Ekstra Bladet ikke lige hjælpe mig, for der er da noget galt, hvis man kan springe en masse mennesker, der har stået på venteliste i 20 år eller mere over.

- Det er dejlig lejlighed på 80 kvadratmeter og den koster 7250 kr pr måned.

- Så jeg forstår da godt, at der er mange der vil have den.

- Og jeg ved med sikkerhed at dem jeg har snakket med bor i KAB regi og dermed også står på den interne liste, skriver Michael, og efter en del skriverier frem og tilbage til både kommune og boligselskab, hvorunder det bliver bekræftet, at den person, der nu får lejligheden er en såkaldt 'intern ansøger' med 3 års anciennitet, har KAB sendt denne forklaring:

- Det er korrekt, at kommunen ikke har anvist en lejer til den omtalte bolig. Herlev Kommune har anvisningsret på 75% af de ledige boliger i afdelingen Herlev Ringgård i Herlev Boligselskab.

Interne ansøgere kan godt vente i kortere tid
- Den omtalte bolig er ikke en del af de 75% procent, hvor kommunen anviser og boligen er derfor sendt ud på ventelisten til de aktive boligsøgende via KAB, der administrerer Herlev Boligselskab.

- Når en ledig bolig tilbydes de boligsøgende via ventelisten, har beboerne i selskabet herunder Herlev Boligselskab fortrinsret, jf. udlejningsbekendtgørelsens kapitel 2, forud for de boligsøgende fra den eksterne venteliste.

- Den eksterne venteliste er for de boligsøgende, der ikke i forvejen er beboer i selskabet.

- Det er derfor korrekt, at der kan være opnoterede på ventelisten, der er beboere i Herlev Boligselskab som har kortere anciennitet på venteliste end boligsøgende fra den eksterne venteliste.

Ingen uberettigede har fået tilbud
- I forhold til den omtalte bolig, kan jeg bekræfte at boligen er sendt i tilbud til både boligsøgende, der i forvejen bor i Herlev Boligselskab samt til boligsøgende fra den eksterne venteliste.

- Ved gennemgang af de boligsøgende, der har modtaget tilbud om den ledige bolig kan jeg bekræfte, at der ikke er sendt uberettiget tilbud til de boligsøgende, skriver KABs udlejningschef Rikke Thy Brøndt, men hvad siger du?

Er ventelistereglerne gennemskuelige der hvor du bor?

1 af 2 
2 af 2 
390 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere