DF'er i nøgen-debat: Misforståelse

- Som kommune bliver nødt til at tænke over, HVOR vi placerer et sådant sted, idet besøgende og gående vil passere lige forbi, hvor vinterbaderne og andre vil hoppe i vandet uden tøj, lyder det nu fra Jette Julius Kristensen, der aldrig har været imod nøgenbadning

- Mange danskere er på trods af vores frisind stadig blufærdige, og det er bestemt ikke alle, der mener, at nøgenhed er det mest naturlige at støde på, når de går en tur på offentlige steder, siger Jette Julius Kristensen til nationen!. Foto: PR-foto/Anita Graversen
- Mange danskere er på trods af vores frisind stadig blufærdige, og det er bestemt ikke alle, der mener, at nøgenhed er det mest naturlige at støde på, når de går en tur på offentlige steder, siger Jette Julius Kristensen til nationen!. Foto: PR-foto/Anita Graversen

- Jeg er ikke og har ALDRIG været imod nøgenbadning eller nøgenhed i det hele taget.

- Det er for mig fuldstændigt naturligt.

Folk er påklædte på strandpromenaden
Sådan indleder Jette Julius Kristensen, DF'er i Aabenraa byråd, en kommentar til de titusindvis af danskere, der mandag deltog i en debat om nøgne vinterbadere på og ved Sønderstrand i Aabenraa.
En debat, der ifølge Jette er skabt af en misforståelse og nogle journalistiske drejninger 'i en helt anden retning end det, sagen drejede sig om'.

Jeg ved, der er mange, der synes, det er ubehageligt, siger DF'er Jette Julius Kristiansen om nøgne vinterbadere. Arkivfoto nationen DF'er: Påklædnings-pligt

Det er ikke et strandområde
Jette har derfor lavet et kort, der viser, at hun IKKE er imod nøgne vinterbadere, så længe de bader på stranden (se de blå felter på kortet nedenfor).

Men at hun er imod de vinterbadere, der om nogle år muligvis kommer til at bade ude på stenmolen (se det røde kryds på kortet nedenfor).

I dag bader de uden tøj ved de blå markeringer - og det synes Jette er fint. Men hvis de vil bade ved den røde markering, skal de være påklædt, mener Jette.
I dag bader de uden tøj ved de blå markeringer - og det synes Jette er fint. Men hvis de vil bade ved den røde markering, skal de være påklædt, mener Jette.
 

Hendes brev fortsætter derfor således:

- Sagen er kommet op alene på grund af en Vikingeklub, der ønskede, at deres fremtidige nye  omklædnings- og sauna faciliteter skulle ligge på et bestemt sted, hvor vi har en strandpromenade, som er meget befærdet, og hvor folk er påklædte.

- Det er IKKE et strandområde.

Vi bliver nødt til at tænke
- Derfor mente jeg, at vi som kommune bliver nødt til at tænke over, HVOR vi placerer et sådant sted, idet besøgende og gående vil passere lige forbi, hvor vinterbaderne og andre vil hoppe i vandet uden tøj.

- Mange danskere er på trods af vores frisind stadig blufærdige, og det er bestemt ikke alle, der mener, at nøgenhed er det mest naturlige at støde på når de går en tur på offentlige steder.

Vi skal udvise hensyn
- Det er så netop DET, jeg mener, vi skal udvise den fornødne hensyn til.

- Havde det være på stranden eller lignende steder, der jo netop er steder, hvor vi færdes let påklædte eller helt uden - og det er for mig helt naturligt og i orden, skriver Jette til nationen!, og JydskeVestkysten har også bragt hendes uddybende forklaring - som igen har skabt lidt debat på jv.dk:

- Skal det så nu forståes sådan, at det, Jette Julius Kristiansen mente, var, at hun synes, det er fint, at vinterbaderne hopper nøgne i vandet fra badebroen, hvortil der er udsigt fra hele Sønderstrand.

Ingen bader - men de skal have tøj på?
- Men at de ikke må gøre det ude på den anden side af stenmolen, hvor de ikke er synlige fra stranden - og hvor der vel at mærke slet ikke er nogen, der bader, fordi der indtil videre ikke er nogen faciliteter, skriver Signe D. i en kommentar på JydskeVestkysten, og John A. antyder, at Jette har fået opkald fra nogle medlemmer i toppen af partiet:

- Dansk Fjolleparti, igen og igen leverandør i det daglige danske grin og mange latteranfald ...

Et vink med en vognstang og bare røve
- Blev der lige vinket med en vognstang fra Tullerikken, Hæl og Stjæl-sangeren eller Marionetmoppen i den øverste ledelse fra Fjollepartiet.

- Vil man nu alligevel gerne se bare røve, spørger John.

Flere end 72.000 læsere deltog i debatten om nøgne vinterbadere i mandags. Kun 6 procent mente, at de bør være påklædte.

Men hvad mener du og de mange læsere mon nu, hvor Jette har tegnet og forklaret?

1 af 4 
2 af 4 På stranden må man godt bade nøgen. understreger DFs Jette Julius Kristensen nu. PR-foto.
3 af 4 
4 af 4 - Mange danskere er på trods af vores frisind stadig blufærdige, og det er bestemt ikke alle, der mener, at nøgenhed er det mest naturlige at støde på, når de går en tur på offentlige steder, siger Jette Julius Kristensen til nationen!. Foto: PR-foto/Anita Graversen