DF'er: Påklædnings-pligt

Debatten om vinterbaderes tøj - eller mangel på samme - raser i Aabenraa

Jeg ved, der er mange, der synes, det er ubehageligt, siger DF'er Jette Julius Kristiansen om nøgne vinterbadere. Arkivfoto
Jeg ved, der er mange, der synes, det er ubehageligt, siger DF'er Jette Julius Kristiansen om nøgne vinterbadere. Arkivfoto

- Der er altid nogle sippede, som absolut skal stå og glo og være forargede på andres vegne.

Sådan skriver Johann M. i en kommentar på Jydskevestkysten.dk om DF's medlem af Aabenraas Byråd Jette Julius Kristiansen, der nu kræver, at vinterbaderne ved Sønderstrand skal benytte tekstiler, når de bevæger sig ud i vandet:

Kræver skilt: Bare bryster i Ølsemagle

Pligt at være påklædt
- Hvis de gerne vil være, hvor de er nu, skal det være en pligt at være påklædt.

- Så hopper man ikke i uden tøj, siger Jette Julius Kristiansen til avisen, der har spurgt læserne, hvad de mener. Og af de lige over 1000 læsere, der foreløbig har svaret, er det kun 16 procent, der enige med DF'eren:

- Herrergud ... man skal vist være idiot - eller DF´er - for at blive forarget over nøgne kroppe ... klokken røv om morgenen.

- Det er da skønt med et vinterbad.

Bar røv og morgenhår
- Iført bar røv og morgenhår og en smøg i flaben ...

- Mojn fra Lavgade, skriver John P. således i en anden populær kommentar, og Terkel C. synes, dem, der forargede over nøgne vinterbadere, skal gå et andet sted hen:

- Så find en anden strand at gå på ...

- Hvis det er så slemt, kig væk, hvis det generer.

- Vi skal alle være her, skriver Terkel.

For de andres skyld
Jette Julius Kristiansen siger dog til avisen, at det ikke er hende personligt, der bliver stødt - for hendes skyld må folk rende nøgne rundt i byen. Hun kommer med sit påklædningsforslag for andres skyld - bl.a. hendes teenagebørn.