Dialyse-patient studerer 6 års el-regninger: Hospitalet skylder mig 3386 kr

Et dialyse-apparat bruger meget strøm - og Jane fik at vide, at hospitalet ville dække alle hendes udgifter. Men åbenbart betaler hospitalet en anden pris end Jane og andre strøm-kunder

- Jeg har nu kørt hæmodialyse hjemme i 6 ½ år.

- Hospitalerne vil helst have, at dem der kan får installeret apparaterne hjemme, da det koster det halve af hvad det koster at køre på hospitalet.

Jeg ville selvfølgelig få dækket strøm og vand
- Da det hele startede fik jeg at vide, at jeg selvfølgelig ville få refunderet al den strøm og vand jeg brugte.

- Derudover også ekstra tømning af skraldespand og refusion af kørsel til containerplads 26 gange om året.

Men så tjekkede jeg lige opgørelserne
Sådan indleder Jane O et brev til nationen! om, den økonomiske hjælp hun som dialysepatient har fået - og den hjælp hun tilsyneladende IKKE har fået.

Jeg betaler 2,3 kr - og får refunderet 1,53 kroner
For som du kan læse videre i Janes brev, så kom hun ved et tilfælde til at kigge på de refusioner for strøm, hospitalet har givet hende. Og de svarer ikke helt til de priser, hun selv har betalt. Hendes brev fortsætter derfor således:

- Nu er vi lige flyttet og i den forbindelse har vi valgt at få vores strøm fra OK.

- Jeg har derfor talt med OK om, hvad vi nu betaler for strømmen, og det er så 2,2 kr pr kwh.

- Ugen efter får jeg så min opgørelse af refusion af dialyse, og der kan jeg så se, at jeg kun får 1,53 pr kwh!

Nu har direktionen fået sagen
- Så tjekker jeg lige de andre opgørelser, og ringer ud til en medarbejder på hospitalets økonomikontor, der siger, at hvis jeg kan skaffe dokumentation for hvad jeg har betalt, så kan jeg få dækket differencen.

- Jeg ringer til Ørsted (tidligere Dong) og de sender mig hele mit strøm regnskab for de sidste 7 år.

 

- Nu går jeg så i gang med at regne det hele ud. Og sender det så til hospitalets økonomiafdeling.

- Et par dage efter ringer jeg så for at høre om pengene er på vej. Der siger medarbejderen så,  at hvis nu alle dialysepatienter skal have lavet deres afregninger om, så kan hun jo ikke lave andet hele resten af året.

Så nu ligger den der
- Og at hun lige skal høre dialyseafdelingen om hvad de mener…

- En medarbejder fra Dialyseafdelingen siger så - efter et par dage - at det kan hun ikke tage stilling til, det må den ledende overlæge se på, og da jeg taler med ham er det samme besked: Det kan jeg ikke tage stilling til, jeg har sendt det til direktionen…

- Nu ligger den så der, og de har bekræftet, at de har modtaget den.

- Jeg har regnet ud at jeg mangler at få udbetalt kr: 3.386,46 kr, skriver Jane, men hvad tror du der sker?

Her er et par af de regnestykker Jane har lavet. Som du kan se, har hospitalet refunderet en lavere pris, end Jane mener hun har betalt.

 

Får Jane de penge, hun mener, hun er blevet snydt for?

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 
165 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere