Direkte angreb på DSB: Festival-taxa med druk for 112,50 kr. pr. mand

TAXA 4x35 og Roskilde Festival samarbejder om et firehjulet bagholdsangreb på DSB: En taxa med plads til fire personer koster til 600 kr., en minibus med plads til otte personer til 800 kr., og en PartyTAXA med plads til otte personer til 900 kr. Alle priserne er fra Storkøbenhavn til Roskilde

- Vi ved, at trafikken kan bevæge sig i sneglefart, og derfor har vi valgt at køre med et fast beløb – uanset transporttiden.

- På den måde sikrer vi, at flere vil vælge denne form for samkørsel, og at vores kunder ikke betaler for at sidde i kø.

Taxa med drikketilladelse

Sådan lyder det fra Gert Frost, direktør i TAXA 4x35, i en mail til nationen! om det særlige festivaltilbud, han nu lancerer for grupper, der skal til festival i Roskilde - og som godt kan undvære turen med toget.

Ifølge taxaselskabet koster sådan en tur med tog og festival-bus mellem 74 kr. og 99 kr. Og Gerts taxa-flåde af almindelige biler og minibusser kan gøre det for mellem 100 og 150 kr. pr. person - hvis man altså fylder bilen op.

Afhængig af størrelsen på ens camp stiller TAXA 4x35 nemlig tre slags vogne til rådighed. En almindelig taxa med plads til fire personer til 600 kr., en minibus med plads til otte personer til 800 kr., og en party-taxa med plads til otte personer til 900 kr.

- I PartyTAXA’erne kan du drikke en kold øl og selv bestemme musikken.

- Det er meget populært blandt vores yngre kunder i København, fortsætter Gert, og på firmaets hjemmeside kan du læse, at en taxa til holdepladsen ved indgang Nord (bag Orange Scene) bestilles til Darupvej 24, og at en taxa til holdepladsen ved indgang Øst bestilles til Poppelgårdsvej.

 

 

31 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere