Direktør: De arbejdsløse kan ikke arbejde

Hotel Koldingfjord mangler medarbejdere. Men der er store problemer med de ledige personer, som kommunens jobcenter sender ud - selv om de er erklæret 'arbejdsmarkedsparate.

Mange firmaer - især i restaurationsbranchen - mangler medarbejdere. Men stiller cheferne for høje krav til dem, de vil ansætte, tænker mange arbejdsløse.  Arkivfoto: Michael Hansen
Mange firmaer - især i restaurationsbranchen - mangler medarbejdere. Men stiller cheferne for høje krav til dem, de vil ansætte, tænker mange arbejdsløse. Arkivfoto: Michael Hansen

- Vi har søgt højt og lavt og haft mange kontakter til blandt andet jobcentret i Kolding.

- Vi har også haft flere af de arbejdsmarkedsparate i praktikforløb, men desværre har vi måttet afslutte forløbene efter ganske få dage.

Nogen kommer ikke
- Nogle kommer simpelthen ikke som aftalt.

- Nogle er fysisk i så dårlig forfatning, at de selv ikke med god vilje kan karakteriseres som 'arbejdsmarkedsparate'.

Og nogle tror de ikke skal bidrage
- Nogle lever i den vildfarelse, at de ikke rigtigt skal bidrage til dagens arbejde, selv om de er mødt op.

Sådan lyder det fra Peder J. Madsen, direktør på Hotel Koldingfjord, der på Facebook langer hårdt ud efter regeringens jobudspil, der bl.a. skal sikre, at nuyddannede kommer hurtigere i arbejde - og at ægtefæller til pensionister får en gulerod til at arbejde mere.

For Peder har  - trods 1400 ledige koldingensere - ikke været i stand til at finde arbejdskraft nok til stillinger, han selv beskriver som 'gode, overenskomstdækkede job' i f.eks. køkken, restaurant, etc.

- Det er synd for hver eneste af dem.

- Der er ikke opstillet tydelige krav og forventninger til dem fra samfundets side.

Hvad er hverdagen på en arbejdsplads?
- Mange har slet ingen forestilling om, hvordan hverdagen foregår på en arbejdsplads i Danmark, skriver direktøren.

For ti dage siden deltog 23.335 læsere i en debat om chefer, der stiller for høje krav til nye medarbejdere:  Arbejdsløs: Problemet er kræsne chefer - og ganske mange mente, at deres arbejdsplads ikke er åben nok.

Men hvad siger du?