Dø nu bare: Sonja ramt af 'iskoldt' jobcenter

De - altså det kære iskolde system - har ikke engang tilbudt mig at låne mig et par krykker, skriver Sonja, der fattig og syg tænker på om de ansatte i 'systemet', bare venter på at hun dør

- Godmorgen xxxxxx

- I dag bliver jeg nødsaget til at sige min bolig op. Og jeg tør heller ikke bo et sted hvor der bor en narkoman.

- Jeg har ganske enkelt ikke råd til huslejen.

- Jeg har heldigvis to veninder, som vil give mig en seng at sove i.

Skilsmisse og døde forældre: Så blev Sonja syg
Sådan indledte Sonja N en mail, der torsdag morgen blev sendt til en leder i Vordingborg Kommune. Sonja – som er uddannet køkkenleder og har arbejdet som sosu gennem 13 år i netop Vordingborg kommune - blev nemlig fyret/fritstillet sidste år i april efter en sygemelding.
Begge hendes forældre døde sidste år, og det tog hårdt på hende, da hun samtidig lå i skilsmisse, der ikke var rar.

Sonja synes selv, at hun har gjort alt for at bidrage til statskassen og opføre sig som en solid samfundsborger, men efter at hendes aftrædelse og syge-dagpenge-periode er udløbet, har hun kun følt sig til overs. Og da hun tidligere i år forsøgte at åbne en café, gik hun ned med stress – igen, og flyttede på krisecenter.

Føler bare at jeg er til besvær
Og lige nu kan hun slet ikke se, at kontanthjælpen er nok til at leve for i egen bolig, og derfor har hun denne opsang til landets politikere:

- Syge, ældre og handicappede mennesker er til besvær. Og vi skal ikke tro, at kommunen vil gøre noget for os.

- I stedet for at hjælpe os på en god og værdig måde bliver man stemplet.

- Jeg er så tæt på at opgive det hele.

Jeg ønskede kun at dø
- Jeg kan desværre ikke finde et arbejde og forsørge mig selv lige nu - og efter at jeg kom alvorligt til skade efter et fald ned af en trappe inde på krisecentret d. 16-5, er det helt sort.

- Den aften jeg lå inde på trappen - efter jeg var styrtet baglæns ned - ønskede jeg kun at dø.

- De to reddere som kom for at hente mig, behandlede mig også som om jeg var et anden rangs menneske . Måske fordi jeg var på et krisecenter.

- Mit højre skinneben er skadet alvorligt og jeg skal holde det i ro ellers risikerer jeg at det bliver endnu mere skadet. Jeg slog mit hoved og fik hjernerystelse da jeg landede på afsatsen.

Det kære iskolde system
- Jeg har haft stress siden 2017. Og lider af panikangst.

- Og jeg forstår ikke hvorfor man behandler et menneske i krise på denne måde.

- Jeg kan snart ikke klare flere nederlag.

- De – altså det kære iskolde system - har ikke engang tilbudt mig at låne mig et par krykker.

- Det er ikke let at være fattig og syg i Dagens Danmark, og jeg tænker nogen gange på, om systemet blot venter på at man dør, skriver Sonja, men hvad tænker du?

 

312 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere