Døden ind i valgkamp: Birgit vil ikke kaste sig ud foran et tog

Birgit C lever i et smertehelvede, og kan kun indtage flydende kost. Hun er 77 år og nu gider hun ikke mere. Men hvordan får man en værdig selvvalgt død?

- I år 2014 har sygehusene været årsag til at 2.000 patienter er døde pga. sjusk, fejl og mangler.

- Så lægerne må altså godt være årsag til at patienterne dør.

Hvad med os der er levende døde

- Men vi patienter, der er groft fejlbehandlede og invaliderede for livstid, dem må de ikke hjælpe til en værdig død, ej heller dem der går rundt som levende døde pga. smerter.

 

Se også: Gammel og syg: Vil gerne dø for ikke at være til besvær

Sådan skriver 77-årige Birgit C - via en veninde med computer, der har computer - i et brev om smerter, aktiv dødshjælp - og udsigten til, at at det kun bliver værre.

En læge med 'det nødvendige'
- Når flertallet i befolkningen ønsker aktiv dødshjælp, hvordan kan politikerne så ignorere at tage dette alvorlige emne op til valget, fortsætter hun, og da nationen!-redaktionen ringer til hende for at få hende til uddybe sit brev, fortæller hun. at hendes to brødre og fire veninder alle er helt med på at hendes største ønske er et værdigt farvel.

- Jeg kunne forestille mig, at der kom en læge hjem til mig med det nødvendige medicin - og at mine venner og familier, så stod rundt om mig.

Det ville være værdigt
- Det ville være værdigt, siger hun, der har oplevet, at tre af hendes venner har forsøgt at afslutte deres eget liv. En havde held med det, han kastede sig ud for an en bil, mens en anden lagde sig foran et tog, og fik kørt benene af. Han døde ikke, og det gjorde veninden, der skar sig i håndledene og i halsen heller ikke. De sidder begge invaliderede tilbage.

Hvad mener du? Skal Birgit have lov til at ringe efter en dødslæge? Og hvorfor ikke?

94 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere