- DONG var for få år siden - under den forrige regering - angiveligt nødlidende i en sådan grad at man måtte sælge en stor del af det, der i bund og grund er en del af den danske infrastruktur.
- Ligesom Kastrup lufthavn også engang var, men den solgte man også til private interesser og det har man - befolkning og politikere - fortrudt lige siden.
Rationalet i at sælge DONG?
- Så knap 20% blev solgt til Goldman Sachs til spotpris -og samtlige politikere, med Corydon i spidsen, lukkede i som en østers når man spurgte om rationalet...?
Din el-regning er rekordlav: Hvis man ikke regner afgifter med
Sådan skriver Morten I på nationen! i en kommentar til at DONG vil sælge en sjettedel af aktierne på børsen. Og at en af DONG-ejerne, den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs - der oprindelig købte aktier i det danske energiselskab for 8 milliarder kroner, ifølge Politiken, kan tjene mindst 15 milliarder kroner, hvis banken valgte at sælge alle dens aktier. Mortens kommentar fortsætter således:
Fra nødlidende til guldrandet
- Nærmest dagen efter salget stod det klart at DONG stod til et milliardtilskud i form af britisk støtte til bl.a. vindmøller i UK.
- Noget befolkningen ikke anede en hujende fis om før det blev offentliggjort, men som både politikere og Goldman Sachs jo vidste.
- Så pludselig var det aktiv - der dagen før blev fortalt til vælgerne var stærkt nødlidende - et guldrandet solidt selskab.
Brandudsalgspris
- Og alle politikere der var involveret i den handel er gået i flyverskjul og nægter at svare på spørgsmål,skriver Morten, og Vagn M skyder også på politikerne:
- Det var da godt, at et flertal i folketinget valgte at sælge aktier til Goldman Sachs til brandudsalgspris.
- Hvis vi nu i stedet for havde lånt DONG pengene gennem statsobligationer til billig rente, - så havde samfundet jo fået milliarder til vækst og velfærd.
Folkets ejendom
- Nu forsvinder folkets ejendom i stedet for i skattely med statsgaranti fra Bjarne Corydon, - og som guldstøv på direktionsgangene hos DONG.
- Fantastisk dygtige politikere vi har i Danmark, ikke, skriver Vagn, mens Jesper J er mere positiv:
- Dejligt at virksomheden er blevet 60 mia. mere værd på to år.
- De fleste offentlige virksomheder er sovende virksomheder. Nogen bliver gode virksomheder når de bliver trimmet.
Men hvad mener du? Var det en god i da at sælge 18 procent af DONG til Goldman Sachs for 8 milliarder kr?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.