- Kommer aldrig til at handle i Kvickly eller hos Coop igen!
- Føj en opførsel af jeres medarbejdere. De er både diskriminerende og voldelig!
'Gider ikke det her mere'
Sådan skriver Muhammed Ö i en af mange vrede Facebook-kommentarer, der er sendt afsted mod Kvickly i Holbæk, hvor en mundbinds-episode forleden endte i noget, der ligner håndgemæng.
Episoden blev nemlig filmet, og på videoen hører man ifølge SN.dk en kvinde, der ikke bærer mundbind, fortælle en Kvickly-medarbejder, ar hun er fritaget.
Medarbejderen ender - efter lidt ophedet snak frem og tilbage - med at sige: 'Ud! Nu gider jeg ikke det her mere', hvortil kvinder svarer: Er du sød at lade mig være'.
Nervøsiteten breder sig
Og det skulle han nok ikke have gjort. Ihvertfald skriver Kvickly i et Facebook-opslag - uden kommentarmulighed - at kunder uden mundbind er velkomne. Hvis de altså er fritaget:
- I takt med at coronaen breder sig, forekommer der selvfølgelig en nervøsitet hos os alle og hos vores kolleger i butikkerne.
- Det gør at vi er mere varsomme ift. at passe på vores medarbejdere og kunder, men det ændrer ikke på at vi selvfølgelig skal følge retningslinjerne i Kvickly Holbæk.
Hvis du er fritaget er du velkommen
- Vi har derfor benyttet denne sag til at indskærpe, at vi ikke tvinger kunder til at bære mundbind, visir eller badge hvis de er fritaget.
- Man er naturligvis velkommen i Kvickly Holbæk uden mundbind og visir hvis man er fritaget, skriver Kvickly, men hvad tænker du?