Drømmen: USA og Grønlands 2 millioner kvadratkilometer

Det er vigtigt at se bagom USAs nye forsøg på at købe Grønland, skriver Karsten Riise til nationen!

USAs planer om at udvikle Grønland for millionvis af dollars handler om 'lebensraum', skriver Karsten R. Foto: Ritzau Scanpi/LUCAS JACKSON
USAs planer om at udvikle Grønland for millionvis af dollars handler om 'lebensraum', skriver Karsten R. Foto: Ritzau Scanpi/LUCAS JACKSON

- USAs planlæggere har set, at om få ti-år vil store dele af USA få ubeboelige temperaturer (50+ grader) pgra. klima-effekten.

- Mexiko vil opleve endnu værre temperaturer - Trumps 'mur' vil ikke kunne holde  millioner af mexikanske klima-flygtninge mod USA tilbage.

- USA behøver store områder nordpå at kunne flytte millioner af amerikanere. Canada er ikke nok - take it all.

Klar til at blive en amerikansk koloni
Sådan indleder Karsten R. et indlæg til nationen! om storpolitik og arktis - og den kronik, USAs ambassadør i Danmark, Carla Sands, skrev forleden i Altinget. Karsten har tidligere skrevet til nationen! om f.ex. Danmarks køb af F35-jagerflyene - og han synes de 80 millioner kr. USA nu er parat til at give til udvikling i Grønland er et signal til andre store spillere som EU, Rusland og Kina. Hans analyse fortsætter derfor således:

- Grønland har 2 millioner km2 som om få ti-år bliver isfri - til kolonisering for amerikanere.

- Se hvordan Inuitterne i dag er et mindretal blandt amerikanske nybyggere i Alaska. Grønland er for USA et 'ekstra' Alaska.

- USAs interesse for Grønland handler ikke kun om råstoffer og geo-strategi.

Det handler om go-north
- Det handler om 'Lebensraum' for USA - plads for Go-North KOLONISERING.

- Penge er gode - men Grønland har allerede oplevet, hvordan milliarder i passiv 'hjælp' fra Danmark bedøver, og får Grønland til ikke hårdt nok at føle presset for at udvikle egne erhverv som fiskeri, turisme, IT, videns-services mv.

- Grønland kan tage sig råd til et ineffektivt fiskeri, en dårlig planlægning af turismen udført af danske embedsmænd som tjener Danmark, Grønland kan ofre millioner på et prestige designer-fængsel og ikke på en turisme-attraktiv bygning, lufthavnsambitionerne er overdimensionerede (udført af danske entreprenører) og Grønland kan uden at anstrenge sig fastholde dyre små bygder og et højt social-niveau.

- Men alt dette har en høj politisk pris for Grønland: Den enormt afhængighedsskabende bistand fra Danmark. At bedøve Grønland med penge og gæld er Danmarks måde at kontrollere Grønland.

Money for nothing

- Afrika oplever det samme med olie-indtægter som Grønland har oplevet med milliarder i 'hjælp' udefra: Strømme af 'money-for-nothing' penge, der alt  for ofte fjerner presset fra nødvendigheden af SELV at udvikle landets økonomi og dermed POLITISKE selvstændighed.

- Grønland har alle de økonomiske og humane potentialer.

- Men selvom der ikke er urolige naboer tæt på, så er Grønlands store dilemma alligevel sikkerhed. At 56.000 Inuitter ikke alene kan overkomme forsvar, overvågning, kystinspektion og civilforsvar for Grønlands territorium på over 2 millioner km2 og en kystlinje på 44.000 km.

- I dag er Grønland fuldstændig underlagt USA's forsvar, hvilket er en fare for Grønlands uafhængighed, når USA efterstræber reelt at eje og styre hele Grønland.

Biden vil sige det samme - bare pænere
- Dette er uafhængigt af Trump – det vil også gælde kommende USA-ledere, selv hvis de som en Biden eller en Obama (Michelle) skulle tale pænere.

- USA er også et kæmpe marked, og USA har fra Alaska erfaring med olie og råstoffer i Arktis. Men Grønland skal ikke blive formelt selvstændig for derpå som Mellemamerika at blive reelt styret af USA.

- Grønland har derfor tvingende behov for en AFBALANCERET udenrigspolitik, hvor EU, Rusland og i et vist omfang også asiatiske magter som Kina, Japan, Korea og Indien danner modvægt til USA.

- Alt hvad Danmark siger om 'Danmarks forsvar i Arktis' er hult pral, for Danmark har bare overhovedet ikke nær de nødvendige ressourcer til dette, og Danmark er reelt underlagt USA.

- Først og fremmest behøver Grønland nu et militært samarbejde med EU.

- Storbritannien er militært bare en forlængelse af USA, så sats ikke på dem.

- Men Frankrig og de øvrige EU-lande har tilsammen de nødvendige militære kapaciteter, også til at deltage i Arktis.

Skrid, hvis I ikke kan følge reglerne
- Grønland bør når som helst med sindsro kunne fortælle amerikanerne, at USA gerne må deltage, så længe USA vel at mærke spiller efter Grønlands spilleregler.

- Men at USA på den anden side godt kan undværes og bare kan skride, hvis (så snart) amerikanerne begynder at opføre sig som om de ejede hele Grønland.

- EU er hastigt ved at opbygge et Europa-militær.

- EU har en strategisk interesse i råstoffer og fremtidige sejlruter omkring Grønland og i arktisk sikkerhed herunder Rusland og kinesiske tilstedeværelse. - EU har derfor behov for at kunne patruljere skibe og fly i Arktis.

- EU er stadig Grønlands vigtigste marked. Kredse i EU har via det indflydelsesrige EU-medie Euractiv signaleret at de er villige til lave konsulat i Nuuk, at tilknytte Grønland til EU’s indre marked og endda give Grønland et bloktilskud, som kan gøre at Grønland ikke behøver at komme i lommen på hverken USA eller Danmark.

- Rusland bør også bidrage til Grønlands selvstændighed.

- Dette kan Rusland gøre ved i egen interesse selv at holde sig væk, når de ikke er inviteret, så stor USA-tilstedeværelse ikke behøves til at holde russerne væk.

Rusland skal være med
- Men Rusland bør også inviteres til med mindre skibe at deltage i patruljeringen af Grønlands kyst, gerne i samarbejde med andre nationer.

- Øget turisme i Grønland vil stille store krav til Grønlands civile nødberedskab, og både EU og Rusland kan og bør inviteres til disse civile opgaver.

- Endelig bør Rusland bistå Grønland med satellit-observationer af Grønland, så Grønland altid får at se, hvis USA's forsvar (som USA tidligere har gjort med hemmelige atombaser) igen finder på at brede sig hemmeligt henover Grønland eller igen (som USA også før har gjort) flere steder spreder enorme mængder radioaktivt affald og anden alvorlig forurening i Grønland uden at USA hverken vil betale for baser eller oprydning.

Og Kina - for Grønlands skyld

- Alle arktiske kyststater inklusive Rusland er enige om, at de asiatiske lande ikke bør inviteres til at være militært tilstede i Arktis,

- Men Grønland har en interesse i at alle verdens lande i passende omfang deltager i en fredelig konkurrence om Grønlands økonomiske udvikling og bidrager med videnskab, kultur, uddannelse, international relationsopbygning og deler overvågningsdata omkring den civile, militære og økologiske udvikling i Arktis, skriver Karsten, men hvad har du gjort dig af tanker om Grønlands fremtid?

188 kommentarer
Vis kommentarer