DSB-kunder om nye skærme: Kan teksten blive større?

Man skal ret tæt på for at se hvor toget kører hen, lyder en af de første kundeanmeldelser af de nye skærme, der bliver testet på 13 stationer frem til midten af december.

Du kan fra i morgen se de nye skærme på statioerne i Nyborg, Korsør, Slagelse, Ringsted, Borup, Viby Sj, Roskilde, Esbjerg, Bramming, Vejen, Lunderskov, Kolding og Middelfart. Foto: Banedanmark
Du kan fra i morgen se de nye skærme på statioerne i Nyborg, Korsør, Slagelse, Ringsted, Borup, Viby Sj, Roskilde, Esbjerg, Bramming, Vejen, Lunderskov, Kolding og Middelfart. Foto: Banedanmark

- Hej DSB

- Spændende nye skærme, Og fedt at der er minuttal på.
- Men jeg vil høre om teksten kan blive større?

- Man skal ret tæt på for at se at toget kører til Østerport.

Sådan skriver Elisabeth H. på DSBs Facebook-profil, om de ny-designede lyse og lette afgangsskærme, der lige nu er ved at bliver testet på 13 stationer mellem Esbjerg og Roskilde.

Umuligt at se på afstand
Det nye design er ifølge Banedanmark lavet for at gøre trafikinformationen på stationen mere overskuelig. Passagererne kan f.ex. på perronskærmene se, hvor på perronen toget holder, og hvilke dele af toget, der kører hvorhen. Og som noget nyt kan man også se, hvad tid toget er fremme på de enkelte stationer på ruten, hvor cykelvognen er, og om dørene er ved at lukke.

Se også: Havde forventet mere af DSB: Bjarne betaler 56.500 for årskort

Men Elisabeth er ikke den eneste, der har skrevet, hvad hun mener om skærmene: Mikael S har også skrevet til DSB:

- Nyt design på infoskærme?

- Fint med mere info, men umulige at se på afstand som de gamle, skriver Mikael, og Marcus W har også bemærket, at teksten er svær at læse:

Fuldstændig umuligt at læse på den mindste afstand
- Synes rigtig godt om de nye skærme, men helt enig med, at der er god plads til at lave teksten større, så svagt-seende også kan se hvad der står, skriver Marcus, og Ida - som ikke skriver, om hun er svagtseende - mener ligefrem, at de nye skærme er komplet umulige at læse: 

- Fuldstændig umuligt at læse på bare den mindste afstand. På Roskilde station kan man normalt læse afgangstid og endestation nede fra tunnelen , inden man gik op på sporet så man let kunne orientere sig. Det er umuligt nu.

Vi sender pointerne videre til Banedanmark
- Det er også umuligt at se forsinkelser, når man står oppe bare et par meter fra en skærm, skriver Ida, men heldigvis lader det til, at DSB tager henvendelserne alvorligt:

- Hej.

- Der er tale om en testperiode, som løber frem til midt i december. Her vil Banedanmark blandt andet teste teknikken bag det nye design.

- Vi vil naturligvis rigtig gerne følge op på den feedback, vi får fra vore kunder, så jeg skal nok sørge for at sende dine pointer videre til Banedanmark, skriver Mads fra DSB, men hvad siger du?

97 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere