Du er en røvslikkende kartoffel: Sådan er det når Chadi debatterer

De politisk korrekte socialister har købt sig retten til at kalde sig for humanister, mens vi borgerlige er uanstændige, usolidariske, uansvarlige og egoistiske, skriver Chadi om at deltage i debatter

- Præmieperker og 'for dansk', hvorfor ?

- Fra venstrefløjen bliver jeg kaldt for præmieperker og fra indvandrermiljøerne bliver jeg kaldt for frafalden og for dansk, fordi jeg er borgerlig.

- Men hvordan kan man være 'for dansk', hvis man er borgerlig?

Dejligt med en der har fortjent at blive dansk statsborger
Sådan indleder Chadi H. et brev til nationen! om de reaktioner han får, når han deltager i den offentlige debat. Overskriften lyder 'Bliver kaldt en røvslikkende kartoffel: Sådan er det når Chadi debatterer', og indlægget er skrevet efter hans seneste debat-indlæg her på nationen!

Se også: C. Hassan: Giv dog hånd til det land der har givet dig mad på bordet

De fleste kommentarer fra nationen! var dog positive:

- Tak skal du have Hassan. Dejligt at høre fra en af de mange udlændinge, der har fortjent at blive dansker og dansk statsborger, skrive P E, der fik 18 likes, og J A var enig:

- Dejligt med en fornuftig muslim for en gangs skyld. Der er langt mellem dem. Skønt en vil rejse sig op og sige noget fornuftigt, men andre var mere negative, og det er dem Chadi skriver til nu:

Burkaer hører ikke til i et moderne samfund
- Først og fremmest er jeg ikke frafalden muslim, jeg har faktisk forsvaret muslimer, min tro, og kritiseret højreekstreme og Nye Borgerlige for at føre en for grim tone imod muslimer i udlændingedebatten.

- Det er helt korrekt, at jeg har kritiseret sharialoven og talt kraftigt imod burkaer, niqab, social kontrol, kritiseret islamisterne og visse imamer i Danmark.

- Jeg har haft mine grunde for det, fordi jeg netop selv har mistet en fætter til IS; en fætter som var højt placeret på USA's terrorliste, og mistænkt for terror imod islamkritikeren Lars Hedegaard.

Så hvorfor kan muslimer ikke tage afstand?
- Jeg mener ikke at burkaer og niqab hører til i moderne samfund, fordi vi i Danmark har bygget vores samfund således, at vi i dagligdagen møder hinanden med respekt og ser hinanden i øjnene, hilser på hinanden, giver hinanden hånden og viser, at vi er en del af denne nation.

- Burkaer og niqab er i øvrigt et symbol på undertrykkelse og udvisker folks identitet, det hører ikke til i demokratiske og civiliserede samfund.

- I Koranen nævnes ikke tildækningen af ansigtet og hellere ikke i Hadith, så hvorfor kan muslimer ikke bakke op og tage afstand fra det? - Det forstår jeg simpelthen ikke.

Gør hvad du vil - men gør det derhjemme
- Jeg har altid sagt, at jeg står ved min tro, men siger også at religionen skal tilbage i 'privaten'.

- Folk kan praktisere deres tro som de vil i moskeen eller derhjemme. Vi har en grundlov der tillader den slags.

- Hele idéen med sekularisering er jo, at stat og religion er adskilt, og så længe vi bliver ved med at blande de to ting sammen vil vi få en gnidning i samfundet, hvor folk bliver delt op, og fordomme og uvidenhed vokser.

Åbne grænser = humanist og anstændig
- Hvis man er for en stram udlændingepolitik, og vil passe på Danmark, er man 'for dansk' fordi man, ifølge mange indvandrere og venstrefløjsaktivister, ikke er menneskelig, er racist, fremmedfjendsk eller egoist.

- Men er man venstreorienteret og går ind for åbne grænser, hvor alle kan vælte ind, så er man ikke 'for dansk', for så er man humanist, anstændig og åbenhjertig.

- Går man ind for forbud mod niqab og burka er man, ifølge venstrefløjen og indvandrerne, for tvang, dobbeltmoralsk, udemokratisk racist og totalitær.

- Men hvornår har det været totalitært, eller været lovpligtigt at gå med burka og niqab, medmindre man altså bor i Saudi Arabien, Afghanistan eller Iran?

Passer man på Danmark: kynisk og fremmedfjendsk
- Hvornår har det været totalitært at kræve at vi hver især kan se hvem vi kommunikerer og taler med?

- Er det totalitært at kræve at kunne vise sin identitet, hvem man er som menneske og person?

- I alt for mange år har venstrefløjen udstillet os borgerlige, anstændige og kærlige mennesker som gerne vil passe på Danmark for umenneskelige, kyniske og fremmedfjendske.

- Jeg har faktisk ikke en fast politisk hudfarve, og jeg har stemt både på Venstre, Konservative, Radikale og sidst stemte jeg faktisk på Alternativet.

- Det er korrekt, at jeg er borgerlig, liberal og konservativ på samme tid.

Hvor stor fan er du af multi-kulti?
- Mange af mine venner er borgerlige og gode mennesker, de er hverken racister eller fjendske ovenfor udlændinge.

- De er hjælpsomme mennesker, er givende, elskværdige og er til at stole på.

- De politisk korrekte socialister har købt sig retten til at kalde sig for humanister, 'beskytterne af mennesker på flugt og nød' og dem, der er klar til at hjælpe alle når det gælder. Mens vi borgerlige er uanstændige, usolidariske, uansvarlige og egoistiske.

- Det hele kommer an på, hvor meget man går ind for det multikulturelle samfund, og det glade vanvid, når det kommer til migranter og flygtninge.

- Jo mere du går ind for åbne grænser, og jo mere du gemmer dig bag konventioner og menneskerettigheder, beskytter kriminelle udlændinge for at blive udvist (som Zenia Stampe, Pernille Skipper og Johanne Smidt Nielsen), så kan du aldrig være for dansk.

Kald en udlænding for et offer - så er du fredet
- Jo mere du fastholder udlændinge og indvandrerne i offerrollen og på offentlige ydelser, vil de aldrig true dig på livet eller kalde dig for frafaldne, præmieperker, røvslikker eller lignende skældsord. Du er mildt sagt fredet!

- Så selvfølgelig er jeg for dansk.

- Jeg tror personligt ikke, at modstanden havde været så kraftig, hvis jeg havde været på den anden fløj, skriver Chadi, men hvad tænker du?

121 kommentarer
Vis kommentarer