- Hvis hun havde sparet sin 'dumsmarte' bemærkning om danskernes skepsis, havde vores problemer muligvis været mindre idag.
- Dumme Margrethe udskammede os, da vi forudså problemerne
Når der kommer mange på en gang
Sådan skriver nationens! Fie N. i en af de 977 kommentarer, artiklen om dronning Margrethes nye bog, har fået.
Dronningen: Vi tog fejl med indvandrerne
I bogen 'De dybeste rødder – Dronningen fortæller om Danmark og danskerne', siger Margrethe nemlig, at hun har fået et nyt perspektiv på indvandringen og integrationen:
- Mange af os mente, at når folk kom til et fremmed sted, var de sådan en slags åbent klatpapir, der trak det nye til sig. Men folk har ikke så meget klatpapir i fødderne, så det trænger ind i dem.
- ..... når der kommer så mange på en gang fra så anderledes vilkår og med en bestemt religion, bliver det sværere.
Vi bliver kaldt racister
- De kommer til at isolere sig og leve isoleret, med eller uden deres vilje, siger dronning Margrethe ifølge Berlingske, men Fie N er langt fra den eneste, der mener, at dronning Margrethe har sin del af skylden for den dårlige integration:
- Dronningen mener, danskerne skal stille større krav til indvandrerne, men gør vi det, bliver vi jo kaldt racister eller får en løftet pegefinger om, at vi ikke skal komme med vores dumsmarte bemærkninger.
Margrethe, sig undskyld
- Godt, hun er ved at vågne lidt op, men det er altså politikerne, hun skal have sat lidt gang i, ikke os 'almindelige' danskere, der godt er klar over, at det er vores pengepung og ikke de kongeliges eller politikernes, det går ud over, skriver nationens! Nokengang og Fie mener ligefrem at dronningen skal sige undskyld for sin 'dumsmart'-kommentar fra 1984:
- Tag dig sammen Margrethe. Sig undskyld, skriver Fie, men hvad siger du?
Skal Margrethe sige undskyld til danskerne?
På Ekstra Bladets Facebookside er Kamil T også vred på dronningen - ikke fordi hun sagde 'dumsmart' i 1984, men fordi hun har skiftet mening:
- Vi er rigtig mange indvandre der har taget den danske kultur og værdier til os.
- Mange er begyndt at holde jul osv. Hvorfor snakker man ikke om os, skriver Kamil.