Dyrehospital beklager: Aflivningsfejlen der ikke må ske

Nadias hund Rosa var dødssyg af kræft og skulle aflives. Nadia betalte 3200 for sprøjte, kremering og urne, og ventede på at få den hjem. Men Rosa havnede vist nok på lossepladsen

Mias sidste tur med Rosa

- Det hele startede med, at Rosa skulle aflives p.g.a. kræft.

- Hun var en glad hund, men jeg kunne godt mærke, at kræften var ved at tage over, så da dyrlægen henviste mig til en aflivning, godtog jeg det med stor sorg.

 

- Han gav hende den bedøvende sprøjte og hun lagde sig efter få minutter på mit skød, hvor hun kæmpede for at holde sig vågen.

- Væk ville hun ikke, og efterfølgende kom dyrlægen for at give hende den sidste sprøjte.

Hun døde mens jeg græd
- Hun døde i mit skød mens jeg græd, og derefter bad jeg ham, jeg havde med som støtte, om at åbne vinduet, så hendes sjæl kunne komme op i himlen.

- Jeg sad med hende i yderligere 2 timer ca. indtil dyre-assistenten kom og sagde, at det nok var bedst, at få sagt farvel.

- Jeg pakkede hende ind i et tæppe, grædende, og tog en af mine to bluser af og lagde den under hendes ansigt og gav hende det sidste farvelkys, inden hun blev kørt væk.

 

- Jeg havde bestilt en kremering, kun til hende, med henblik på at hun skulle i en urne.

- Assistenten lovede mig, at de nok skulle passe på hende og at jeg nok skulle få hende hjem.

Sådan skriver nationens! Mia Nadia i et brev om et farvel til sin elskede hund Rosa - et farvel, der desværre er endt mere tragisk end det behøvede. Læs her hvorfor:

- Efter 14 dage havde jeg intet hørt, så jeg tog kontakt til dyrehospitalet. De vidste ikke, hvad der var sket, men sagde at Rosa nok snart ville dukke op efter kremeringen.

Hun var blevet væk
- Efter 3 uger tog jeg atter kontakt til dyrehospitalet, og da de stadig intet nyt havde om hende, bad jeg dem undersøge sagen og efter to dages venten fik jeg svaret.

- Hun var blevet væk, og de vidste ikke, hvad der var hændt, men mente hun måtte være blevet kremeret sammen med andre dyr.

- Jeg brød sammen.

- 4 uger efter tog jeg igen kontakt til dyrehospitalet med for at få at vide, hvor jeg kunne henvende mig for at give et sidste farvel og ære Rosas minde, men det vidste de ikke.

Og sendt til krematoriet i en sæk
- På krematoriet fik jeg at vide, at hendes journal aldrig var nået frem, og at de modtager dyrene til fælles kremering i sække.

- Hendes aske var kommet i en stor container, hvor man efterfølgende korte den på en kommunal losseplads.

- Min sorg er større end før, og jeg sidder tilbage med en følelse af stor skuffelse, sorg og tab. Jeg synes jeg og Rosa er  blevet uretfærdigt behandlet - som om vi ikke betød noget. Hun var åbenbart bare en i mængden, slutter Mia sit brev, som hun gerne vil have bliver delt til så mange som muligt.

En fejl der bare ikke må ske
Dyrehospitalet bekræfter over for nationen!, at Rosa blev sendt videre til fælleskremering, og at de derfor ikke kan svare på, hvor dens jordiske rester er.

- Der er kun én ting at sige, og det er, at der desværre er sket en af de fejl, der bare ikke må ske, siger Sanne fra dyrehospitalet.

- Vi beklager, men der er intet vi kan stille op, og vi kan heller ikke sige, hvor fejlen er sket.

- Det er ulykkeligvis den slags, der kan ske, når der er mennesker involveret, siger Sanne, der fortæller at det er cirka 50/50 om hundeejere vil have deres døde dyrs aske med hjem.

Hvad mener du, og hvad synes du Mia kan gøre for at få fred?     

 

118 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere