E-cigaret tryllede morgenhoste og lungebetændelse væk

24.688 læsere har deltaget i debatten om skrappere regler for e-cigaretter. 85 procent kender nogen, der bruger e-cigaret

Kunder i Damperen på Amager er ikke tilfredse med, at det muligvis bliver sværere at købe e-cigaretter

- Jeg har røget mentolcigaretter i 30 år - fra 1982 til 2011.

- Og jeg var syg med lungebetændelse et par gange om året - trods vaccine.

- Nu har jeg røget på e cigaret siden med kun 0,8 mg nikotin og jeg har siden da ikke haft en eneste lungebetændelse siden.

85 procent kender en glad damper
Sådan skriver Gitte N, i en af cirka 20 mails og 1200 kommentarer, der er kommet på nationen! og Ekstra Bladets Facebook-side om de nye og skrappe regler for e-cigaretter, nikotinvæske og dampmeuigheder, regeringen sendt i høring for ro uger siden.

Kunder i Damperen på Amager er ikke tilfredse med, at det muligvis bliver sværere at købe e-cigaretter nationen - 10. mar. 2015 - kl. 10:41 E-dampere raser over ny lov: 1. november er det hele slut

Hul i hovedet med forbud
Gitte - som langtra er den eneste, der har oplevet en væsentlig forbedret livsituation efter at hun har skiftet tobakken ud med nikotin-damp (85 procent af 24,688 læsere svarer, at de kender en, der har glæde af e-cigaretter) - er bange for, at den nye lov vi gøre det sværere at få fat på både maskine og væske. hendes brev fortsætter således:

- Hvis man forbyder e-cigaretter, bare fordi man ikke ved nok om det, er det virkelig urimeligt over for dem som gerne vil holde op.

- Trods man kender udfaldet af at ryge alm cigaretter, vil man ikke forbyde handlen med dem.

- Det er da total hul i hovedet.

Er det fordi staten mangler penge?
- Man skulle virkelig tro, at det kun er fordi der kommer for lidt penge i statskassen, da der jo bliver solgt færre almindelige cigaretter, skriver Gitte.

Men hvad synes du? Skal regeringen også gøre det sværere at få fat i almindelige cigaretter?

Brian - som blev så vild med damperiet, at han har startede en webshop, hvor han sælger udstyr til damperi - er også bekymret for de kommende regler. Han skriver, at det vil koste millioner, at få godkendt det varelager, han har i dag:

- Hej. Jeg er en 31 årig iværksætter der har røget smøger siden jeg var 18 år, har prøvet rigtig mange rygestop produkter som aldrig har virket.

 

Se også: E-cigaret kunne have reddet far

- Men for ca. 4 år siden fik jeg min først e-cigaret, som var en af de modeller der lignede en normal smøg - den var sjov at prøve, men kunne alligevel ikke tilfredsstille mit behov.

Har dampet i tre år
- Heldigvis går det rigtig hurtigt med udviklingen, og for ca. 3 år siden prøvede jeg så igen at dampe - og med de nye større tanke var det denne gang en helt anden oplevelse - derfor besluttede jeg mig for at købe et større parti startsæt hjem og åbne en webshop med damp-udstyr!

Nu smager cola'en bedre
- Jeg har selv været damper lige siden, og det er virkelig noget der kan mærkes - de første ting jeg selv blev meget overrasket over var at jeg pludselig kunne smage helt almindelige ting som cola meget bedre, min hoste om morgenen forsvandt og der er ikke længere slim i halsen.

- Da jeg kvittede de normale smøger, dampede jeg i starten med 18mg nikotin - det har jeg så langsomt trappet ned og damper i dag kun 2mg nikotin. Min plan er dog ikke at stoppe med dampen selvom jeg snart ikke behøver nikotin længere, dampen er for mig blevet både en hobby og forretning.

Fortvivlet over lovforllaget
- Idet jeg driver en damp webshop har jeg naturligvis læst det nye lovforslag om damp med stor fortvivelse - da det betyder at mit varelager vil koste et sted mellem 30-40 millioner at få godkendt og alle de eksisterende produkter bliver ulovlige.

- Kort og godt vil det betyde lukning.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at politikkerne så på dampen som et bedre alternativ til rygning, og i stedet lavet et forbud mod unge under 18 år, og selvfølgelig nogle retningslinjer til nikotin væskerne i form af varedeklarationer og advarselsmærker, skriver Brian, der har lavet hjemmesiden www.dampkamp.dk, hvor folk kan udtrykke deres holdning til Sundhedsministeriet ved at fortælle deres damp historie på hjemmesiden. Foreløbig har 500 dampere skrevet til ministeren.

Men hvad er din erfaring med e-cigaretter?

38 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere