Efter 10 års bøvl med Sony: Vil have alle pengene tilbage

Jesper har kæmpet med hele to Sony-computere i 10 år, og selv skiftet diverse dele. Men da han bad om at Sony skulle betale for et kabel – og blev afvist – blev han sur. Nu vil han have 15.000 kr.

- Jeg været igennem et forløb med Sony i 10 år, hvor intentionen givetvis har været god, men resultatet overfor kunden, katastrofal. 

- Jeg køber en topmodel fra Sony VAIO med i7 processor i et Sony Center i 2010, som umiddelbart efter viser sig, at have problemer.

 

- Det bliver til 3-4 indsendelser til reparation uden resultat. Jeg efterspørger at få en ny eller pengene tilbage Jvf. Købeloven.

- Det vil man ikke og jeg går til Forbrugerklagenævnet og vinder sagen.

- I mellemtiden er Sony Centeret lukket og jeg siger ja til ny laptop VAIO, idet jeg stadig forbinder Sony med kvalitet og service.

Ville ikke sælge den
Sådan indleder Jesper B et brev til nationen! om det der i hans øjne er helt elendig kundeservice fra Sonys side. For selv om jesper synes, at han som kunde har opført sig mere end fair over for teknikgiganten, så synes at Sony er helt igennem smålige – og nu har han fået nok. Hans brev – som Sony har fået mulighed for kommentere/kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

- Men.

- Den nye viser sig at have præcis samme problemer. Usb forbindelsen svigter og handlingen er ekstremt langsom og blæseren/fanen kører ustandselig, hvorfor batteriet heller ikke varer længe.

- Jeg tænkte på at sælge den på DBA, idet de tekniske data er fine, men hvem vil købe en computer, der ikke virker og til hvilken pris?, samtidig ville jeg have det dårligt med at sælge den dårlige computer.

- Jeg besluttede derfor at købe en SSD og nye RAM for at se om jeg kunne få den op st køre (det kostede mig 1900.- +4 dages arbejde).

Så finder jeg ud af det er et dårligt kabel
- I den proces opdager jeg, at problemerne skyldes kablet til harddisken, og jeg meddeler dette til Sony, samt at jeg synes at de bør sende et nyt til mig, gratis.

- Dette afslår de, da garantien er udløbet. 

 

Så nu tænker jeg at nok må være nok
- Jeg skriver retur til dem, og beskriver hele mit forløb, samt medsender dokumentation fra Forbrugerstyrelsen og at jeg tænker at gå til pressen.

- Dette får dem til at acceptere at betale harddisk kablet. 

- Men nu tænker jeg at det må være nok.

Jeg vil have alle pengene
- Jeg beder dem om at tilbagebetale de 13.000.- plus de 2000.- for min SSD/RAM upgrade, samt et nyt harddiskkabel for 10 års besvær og ærgrelse, samt ikke at have haft en brugbar computer på noget tidspunkt.

 - Men Sony fastholder tilbuddet på erstatning af kablet og vil ikke strække sig længere, skriver Jesper, der havde håbet at Sony kom på andre tanker, nu hvor han er gået til et medie. Men det er Sony ikke:

Garantien er udløbet i 16
- Sony stræber altid efter at have glade og tilfredse kunder.

- I den pågældende sag udløb garantien tilbage i 2016. Derfor er det normalt ikke muligt at udlevere reservedele uden beregning.

- I selve garantiperioden udleverer Sony heller ikke reservedele, da reparationer inden for garantien altid udføres af et Sony autoriseret serviceværksted.

Og kunden har afvist kabel, så...
- Sony har undtagelsesvist tilbudt kunden kompensation for det ønskede kabel, hvilket dog er blevet afvist.

- Vi kan desværre ikke imødekomme yderligere krav, idet garantien udløb for næsten fire år siden, skriver Sonys Head of PR Nordic, men hvad siger du?

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 
195 kommentarer
Vis kommentarer