Efter barsk kritik: Sara Bro på DR2 retter manglerne

I aften sender Sara Bro sit program nummer to på DR2, og hendes chef, håber, at det bliver bedre end sidst

En læser synes, at Sara Bros talkshow på DR2 er et godt argument, for at afskaffe licensen. Foto: DR
En læser synes, at Sara Bros talkshow på DR2 er et godt argument, for at afskaffe licensen. Foto: DR

- Søndag aften satte jeg mig - fuld af forventninger og halvfuld af rødvin - foran skærmen for at se Sara Bro på DR2.

- Men undskyld mig - bedre argument for at afskaffe DR og licensen har jeg da sjældent set.

Sådan indleder Tove G et læserbrev til nationen! om DR2's nye talksshow med Sara Bro i værtsrollen. Tove er ikke den eneste, der undrer sig over programmets indhold og form. Politikens anmelder skrev således 'Anmelder: Sara Bros nye talkshow var så tåkrummende pinligt, overfladisk og smagløst, at det næsten ikke var til at holde ud', og på DR2's Facebook-profil bliver der brugt ord som 'intetsigende', 'plat', 'lort', 'åndssvagt' og det, der er værre. Temaet i første program var døden.

Hvad er meningen?
Tove G's brev - som nationen! har bedt DR2 svare på - fortsætter således:

- Hun (Sara Bro) ødelagde både samtalen med 'Anden' og med hende præsten (Kathrine Lilleør, red.), og som seer var man pinlig berørt.

- Kan Ekstra Bladet ikke finde ud af, hvad meningen med programmet er – altså udover at promovere Sara  Bro, skriver Tove G og statsradiofoniens chef for kultur og samfund Flemming Hedegaard er i det svar, han sendt til Tove og nationen!  helt med på, at der er plads til forbedring:

Skal få fat i det utraditionelle publikum
- Ambitionen med Sara Bro på DR2 er at give seerne et nyt og frisk bud på, hvordan vi gennem talkshow-genren kan udfolde vigtige og centrale samfundsemner og få fat i et publikum, der ikke opfatter sig selv som brugere af de traditionelle samfundsprogrammer.

- Sara Bro har gennem sin karriere flere gange bevist, at hun gennem et personlig afsæt og sin helt egen stil kan bringe gæster og emner nye steder hen, der give overraskende perspektiver og skaber sin egen dynamik.

Arbejder på at retter op på uklarhed og mangler
- Som det altid er med nye programmer, skal programmet falde på plads, og i øjeblikket arbejder redaktionen intenst på at rette op på de mangler og den uklarhed, der var i premieren, siger chef for kultur og samfund Flemming Hedegaard. Hvad siger du?

Der var 71.000, der fulgte med da premiere-programmet blev sendt i søndags. 51.000 så genudsendelsen, og 31.000 har set på DR TV (streaming).
Hvad sker der med program nummer to?

 

91 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere