- Jeg tror på, at hvis man kan få lidt mønt i pungen, så vil man også se lidt mere positivt på den grønne omstilling, som vi er nødt til.
- Vi ved alle, vi har haft en situation for nyligt med mangel på energi, og hvor priserne blev skudt i vejret, så vi er nødt til at acceptere, at der kommer mere energi, der er baseret på blandt andet havmøller.
Vildt tilbud til vrede naboer: Gratis strøm
Aktier for en halv milliard til salg
Sådan siger Arne Rahbek fra Vattenfall til TV Midtvest om de 156.225 vindmølleaktier i Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S, der i dag bliver sat til salg for 3,634.75 kroner pr. aktie. Og de 6,8 procent årligt afkast - svarende til 247 kr pr aktie - Vattenfall forventer.
Som vinden nu blæser
- Såfremt den årlige elproduktion bliver 10% lavere over vindmølleparkens levetid end forventet, udgør den forventede interne rente før skat 5,8% for investor.
- Såfremt den forventede årlige elproduktion bliver 10% højere over vindmølleparkens levetid, udgør den forventede interne rente før skat 7,8% for investor.
- Såfremt elprisen bliver 20% lavere end forventet over vindmølleparkens levetid udgør den forventede interne rente før skat 5,5% for investor.
- Den fremtidige elpris og elproduktion har således stor betydning for vindmølleparkens afkast, og i den forbindelse henvises til afsnit ...om risikofaktorer, skriver Vattenfall - måske med tanke på de analyser EUs klimaovervåger Copernicus har lavet om såkaldte 'vindtørker'. Og de regnskaber fra andre vindmølleejere som Andel og Ørsted, der de seneste år har erkende, at deres forventninger til blæsevejret ikke blev indfriet.