- Hej.
- Spændende nyt - Trademax har kontaktet mig.
- De har tilbagebetalt det fulde beløb for sofaen OG de giver mig et gavekort på 2000 kr til deres shop.
Og den flabede medarbejder er fyret
Sådan skriver Pernille T nu til nationen!, efter at hun forleden fortalte om de problemer hun fik, da hun modtog en sofa fra firmaet Trademax.
Pernille følte nemlig slet ikke at firmaet tog hende alvorligt, og hun klagede sin nød på nationen!, hvor mere end 15000 læsere gav hende ret i, at den sofa hun modtog, ikke lignede den fra annoncen på nettet.
Mørkegrå? Pernille synes sofasælger skal hænges ud
Helt utrolig udvikling
Men nu er alt fryd og gammen hjemme hos Pernille, som også har sendt screenshots af gavekort og bank-overførsler:
- Jeg fik den størst undskyldning og den pågældende medarbejder, der var så flabet er fyret.
- De kunne slet ikke stå inde for hans handlinger.
- Jeg håber, at du vil skrive historien med denne helt utrolige udvikling, skriver Pernille, og det er hermed gjort.