Efter valget: Grundlæggende ærgerligt

Københavnerne ejer til sammen 138.666 biler. Kommunen har 125.000 kommunale parkeringspladser. FDM frygter for fremtiden, nu hvor bl.a. Enhedslisten har fået mere magt.

Skal det være sværere at være bilist/bilejer i København? Arkivfoto: Lars Krabbe
Skal det være sværere at være bilist/bilejer i København? Arkivfoto: Lars Krabbe

- Overordnet set er der ikke noget, der tyder på, at det bliver nemmere at være bilist i byen.

- Det er grundlæggende ærgerligt.

Trafikken skal have lov til at flyde
- Man skal have mulighed for at parkere sin bil, når man bor i eller besøger København. Og trafikken skal have lov at flyde.

- Det ser ikke ud til, at det bliver bedre på den front.

Sådan siger chefkonsulent Dennis Lange fra FDM i dag til Politiken om resultatet af kommunalvalget i København, hvor Enhedslisten med voldsomme 75.215 stemmer bragede gennem loftet.

Elbil-chauffør truet med tæsk

Heldigvis er der mange der cykler
Partiet - der nu sidder på to borgmesterposter i hovedstaden - er nemlig ikke store fans af biler. For to år siden skrev listens Ninna Hedeager Olsen, der var teknik- og miljøborgmester, f.ex. således:

- Det er under hver tredje husstand i København, der har bil til rådighed, og op mod hver fjerde bil holder stille mandag til fredag i brokvartererne.

- Det viser for mig, at det langtfra er alle københavnske børnefamilier, der er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.

- I København cykler 62 pct. heldigvis til og fra arbejde og uddannelse, så langt størstedelen klarer sig fint med den tohjulede.

Ny borgmester: Vi vil ikke fjerne alle P-pladser
- Jeg anerkender, at nogle kan have brug for en bil for at få hverdagen til at hænge sammen, men hvis vi vil den grønne omstilling, er vi nødt til at dreje på de håndtag, som får flest muligt over i de grønne transportmidler, og i dette års valgkamp har Line Barfoed, der har vekslet sine mange stemmer til en post som Teknik- og Miljøborgmester med ansvaret for netop P-pladser, erklæret sig helt enig:

- Vi foreslår ikke at fjerne alle parkeringspladser, men vores plan er, at hvis mange af dem, der kun bruger deres bil en gang imellem, holder op med at have en bil, skulle der gerne blive flere pladser til dem, der rent faktisk er afhængige af at have bil, har Barfod sagt til DR Nyheder.

Færre biler på gaden - flere under jorden
Socialdemokraternes nye overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, har nævnt tallet 42.000. Så mange parkeringspladser mener hun nemlig man kunne fjerne fra byens gader - hvis man f.ex. gik i gang med at at etablere flere underjordiske parkeringshuse.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers