Elna på 81 går dårligt: Nu nedlægger Movia hendes busstoppested

Hver andet stoppested på Frederikssundsvej nedlægges og deriblandt dette, og det synes jeg er for dårligt, skriver Elna. Synes du også der er for langt mellem stoppestederne?

Movia har jublet højt og offentligt om, at københavnske linje 5A bliver til linje 5C, med flere afgange og bunker af fordele for kunderne. De glemmer bare at fortælle, at halvdelen af stoppestederne – bl.a. det her ved Provstevej på Frederikssundsvej – nedlægges til stor gene for især de ældre passagerer. Om igen Movia! Foto: Google Maps
Movia har jublet højt og offentligt om, at københavnske linje 5A bliver til linje 5C, med flere afgange og bunker af fordele for kunderne. De glemmer bare at fortælle, at halvdelen af stoppestederne – bl.a. det her ved Provstevej på Frederikssundsvej – nedlægges til stor gene for især de ældre passagerer. Om igen Movia! Foto: Google Maps

- Jeg har boet på Stærevej i København NV i 50 år og har altid brugt busstoppestedet ved Provstevej på Frederikssundsvej.

- Nu bliver stoppestedet nedlagt, når linje 5A bliver til linje 5C!

- Hver andet stoppested på Frederikssundsvej nedlægges og deriblandt dette, og det synes jeg er for dårligt.

Med de forringelser må jeg blive hjemme
Sådan indleder skriver Elna L fra København et læserbrev om den busservice, hun har været glad for i mange år - men som nu i hendes øjne, bliver meget ringere. Elna - som har fået hjælp fra svigerdatteren til at skrive på computer - frygter at Movias beslutning om at nedlægge stoppestedet, betyder, at hun må blive hjemme, hendes brev fortsætter således:

- Jeg får for langt at gå, hvis jeg skal med bussen og ligesådan, hvis jeg skal til lægen.

- Så kan jeg heller ikke tage en bus, men bliver nødt til at gå næsten en kilometer – både derned og hjem igen.

Jeg er en dame på 81 år og går ikke så godt
- Og jeg er altså en dame på 81 år, der ikke går så godt længere.

- Man hører altid, at man skal bruge det offentlige, og det er vi ældre også nødt til, hvis vi vil rundt.

- Men med de forringelser må vi blive hjemme.

Prisen på buskortet stiger også hele tiden
- Mit pensionistkort til 595 kr. bliver da heller ikke fornyet, da jeg jo ikke kan komme rundt. Og prisen på buskortene stiger hele tiden!

- Hvorfor skal der egentlig skal køre to hurtigbusser på Frederikssundsvej i fremtiden, nemlig linje 350S og den ’nye’ linje 5C, mens man nedlægger hver andet stoppested, spørger Elna, der godt kunne tænke sig at høre, om hun er den eneste, der synes der er for langt mellem stoppestederne.

Er der nok stoppesteder på din vej?

131 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere