Emma måtte godt nappe i naboens strejfer-kat: Alligevel kræver politiet 4902 kr

Emma blev konfiskeret af politiet, fordi en nabo mente, at den skulle aflives. Men det skulle den ikke, og nu er der debat om den regning politiet har sendt til Emmas ejere

- Hvis politiet har fejlet.. så må de vel også betale regningen for deres egen fejl, eller i det mindste en form for erstatning..

- Som hvis en person fængsles/kommer i detention uden grund.

Emmas ejere betalte kattens behandling
Sådan skriver Jens J i en af de kommentarer, der er skrevet på Foreningen Fair Dogs Facebook-profil om Emma, en 11 år gammel Amerikansk Staffordshire Terrier, der - efter at den i september sidste år, havde nappet i naboens kat - var blevet anmeldt til politiet:

Men en nabo meldte hende
- I september 2017 var naboens kat ude og Emma fik desværre fat i katten. Emmas ejere var rigtig kede af det og betalte omgående for kattens behandling.

- Sagen blev dog anmeldt til politiet, men da det anses som værende hundes natur, kom der ikke mere ud af den sag. En person på Emmas vej lod dog ikke sagen ligge og sendte en mail om, at Emma skulle være ejerskiftet (og derfor ulovlig red).

- Emma blev således konfiskeret d. 6 november 2017, med påstanden om at hun skulle være blevet ejerskiftet.

Politiet burde have undersøgt sagen bedre
- Men havde politiet efterforsket en lille smule, så ville man have opdaget at den påstand på ingen måde var sand. Og for at gøre ondt værre blev Emma skadet under transporten, og måtte have dyrlægebehandling.

- Familien var naturligvis i chok og helt uforstående over at Emma blev taget fra dem.

- Den 24 november 2017 blev Emma sendt hjem til familien igen og familien er lykkelige for at deres mareridt nu er overstået.

- I februar 2018 modtager familien så en regning fra politiet for Emmas pensionsanbringelse, på trods af, at sagen om overdragelse aldrig skulle have været startet, og Emma blev sendt hjem igen.

 

- De har nu fået 14 dage til at betale, eller sendes regningen videre til inddrivelse hos SKAT

- Familien kan kun opfatte politiets ageren i denne sag som den rene forfølgelse, skriver Foreningen Fair Dog på Facebook, og Jens er ikke den eneste, der synes at politiet - nu hvor Emma er blevet frikendt - skal æde regningen på de 4902 kroner:

- Nu må det snart være nok! 
- Hundene bliver behandlet som lort rent ud sagt, og ejerne kan se frem til kæmpe store regninger efterfølgende, skriver Trine P i en kommentar, og Annemarie VP mener, at det er den person, der anmeldte hunden, der skal betale:

- Det må da være naboen, der skal betale.

- Falske beskyldninger, sagen lugter, føj, skriver hund, men hvad tænker du?

Er det fair at man skal betale for et fængselsophold, når man bliver frikendt?

 

Hvem skal betale for frikendte Emmas 'fængsels'-ophold?

Se resultat

Hvem skal betale for frikendte Emmas 'fængsels'-ophold?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

 

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen