En ommer: Støttegruppe til svensk politimand blev kaldt racister af svensk avis

Den svenske avis Expressen ændrede dog sin overskrift efter klager fra støtte-medlemmer til den racisme-anmeldte politimand  Peter Springare - støttegruppen for politimanden har passeret 90.000 medlemmer

Debatten raser stadig heftigt i Sverige i forbindelse med den racisme-anmeldte politimand Peter Springare fra Örebro der i weekenden lagde et for Sverige dybt kontroversielt indlæg ud på facebook, hvor han fortæller, at han er træt af, at han skal bruge al sin arbejdstid på kriminelle indvandrere. Peter Springare blev efterfølgende anmeldt af chefen for sin egen politistation, der nu vil undersøge, om Peter Springare har udtalt sig på ulovlig vis.

Se også: Politichef får nok: Bruger al sin tid på kriminelle indvandrere

De fleste svenske store medier har været relativt tavse omkring sagen bortset fra avisen Expressen, der dog var lidt for hurtigt ude med at stemple den nystartede støtte-gruppe 'Stå Upp För Peter Springare' på Facebook som racister. I den første artikel havde Expressen overskriften: Raciststödet till polisen efter Facebookindlägget.

Men der gik ikke lang tid, før rubrikken blev ændret, fordi adskillige ganske almindelige svenskere, der støtter Peter Springare, skrev til avisen og klagede over, at de blev udskreget som racister. Og det førte til, at overskriften blev ændret til 'Stödet till polisen efter Facebookindlägget'.

Skamløst at kalde os racister
En af støttemedlemmerne skrev blandt følgende mail til artiklens journalist Linette Israelsson på Expressen:

'Din sensations-overskrift 'Racist-støtte til politiet efter Facebook-indslag'. To steder nævner du i din artikel 'I højreekstreme kredse hyldes han som en helt'. Hvilke højreekstreme kredse er det, du hentyder til. Har du overhovedet læst, hvad der skrives i denne Facebook-gruppe, som støtter Peter Springare og netop nu har omkring 50.000 medlemmer(I skrivende stund mere end 90.000 medlemmer). Facebook-gruppens hovedmål er at give støtte til ytringsfriheden uanset hvilken religiøs eller politisk holdning man har. Denne info kan du hente direkte på gruppens sider. At kalde os almindelige svenske medborgere, som endelig har taget mod til sig og har stået op for ytringsfriheden for 'Racister', er både krænkende og skamløst. Det er os, overvejende almindelige svenske borgere, der hylder Peter Springare som helt, og vi er hverken højreekstreme eller racister. Der findes ikke mange, der har tiltro til jer journalister.

Blomster til politiet
Et andet støttemedlem skrev direkte til Expressens Facebook medvirkende om, at de aldrig ville publicere hans indlæg, men han kunne ikke lade være:

'Til støtte for Peter Springare. Vi sender kærlighed, blomster og gaver til ranke politifolk, mens andre kaster sten på politiet. Men selvfølgelig tager vi fejl...og er ifølge jer racister.

Er det virkelig jeres mening, at i dag 60.000 i morgen måske mere end 100.000 partipolitisk uafhængige medborgere i Sverige skal tvinges til at finde sig i at blive kaldt racister af jer journalister.

Kejserens nye klæder
Et tredje støttemedlem skriver på støttegruppens facebook-side:

'Det her føles faktisk, som om man er den del af noget historisk. Vi er en kraft, vi har en opfattelse af, at Peter Springare er en modig politimand, og oven i købet hæderlig. Han har sagt det, som piger i 'Kejserens nye klæder' sagde: Men han har jo ikke noget tøj på.

Selv om etablissementet har troet, at vi ikke vidste det. Men nu ved de det. Bortset fra politichefen, hvilke andre inkompetente burde væk fra det offentlige Sverige. Det er på tide, at almindelige mennesker begynder at rydde op, eliten virker, som om den er optaget af alt muligt andet.

På en af de mange klager over racisme-overskriften svarer Expressen således:

'Tak for meddelelsen. Vi har ændret rubrikken, så den bedre spejler teksten. Hvis du læser artiklen, så fremgår det, at han har fået støtte fra mange forskellige sider - blandt andet fra højre-ekstreme hjemmesider.

Et gennemgående træk i opslagene og kommentarerne i støttegruppen 'Stå Upp För Peter Springare' er en stor vrede over, at de bliver kaldt racister. Men vreden er også kombineret med en stolthed over, at Peter Springare tog bladet fra munden og fortalte, hvad støttegruppen mener er sandheden i Sverige.

(artiklen fortsætter under billedet)

Kriminalbetjenten Peter Springares indlæg på Facebook, der handler om, at han bruger al sin arbejdstid på kriminelle indvandrere, har skabt kæmpe debat i Sverige.(Foto: Petter Koubek/Scanpix)
Kriminalbetjenten Peter Springares indlæg på Facebook, der handler om, at han bruger al sin arbejdstid på kriminelle indvandrere, har skabt kæmpe debat i Sverige.(Foto: Petter Koubek/Scanpix)
 

Se også: Svensk betjent efterlyser kriminelle med svenske navne

Stor kritik fra venstrefløjen
Men det er altså ikke alle, der er begejstret for Peter Springare. På den venstreorienterede lukkede Facebook-gruppe #jagärhär, der har 57.731medlemmer bliver Peter Springare både kaldt racist, bitter og patetisk. Den alternative svenske hjemmeside Fria Tider har imidlertid taget screenshots af nogle af opslagene og kommentarerne.

Et medlem skriver blandt andet:

'Det lyder, som om han har behov for at gå på pension. Et så surmavet og bittert menneske kan ikke gøre sit job ordentligt.'

Et andet medlem skriver:

'Forfærdeligt, at en politimand kan opføre sig på den måde. Jeg håber han får frataget sine beføjelser.

Et tredje medlem skriver:

'Hvordan synes du selv, at dit indlæg gør nytte Peter? Jeg synes, at det skaber mere had og splittelse. Vil du have et sådant samfund? Jeg vil ikke have den slags politimænd, som ser efter navn og etnicitet.'

Et fjerde medlem skriver:

' Vores pensionister er ikke i knæ. Skolen er ikke et stort kaos. Sygehusvæsenet er ikke et inferno. Og den eneste politmand, der virker, som om han er helt færdig. Det er dig. Tag dig sammen. Jeg ville være taknemmelig, om du ville stoppe med at sprede ubegrundet og falsk information.'

På vej mod 100.000
Støttegruppen 'Stå Upp För Peter Springare' har i skrivende stund 92.544 medlemmere. Alt peger på, den i løbet af i dag vil runde de 100.000 medlemmer.

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 

 

1 af 2 Kriminalbetjenten Peter Springares indlæg på Facebook, der handler om, at han bruger al sin arbejdstid på kriminelle indvandrere, har skabt kæmpe debat i Sverige.(Foto: Petter Koubek/Scanpix)
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen