Endnu en fotovogns-fejl: Virker ikke på motorvejene

Motorcyklister har opdaget, at de ikke får bøder når politiets 100 fotovogne er på arbejde. Nu afslører politiet at vognene heller ikke dur på motorvejen

- Det var da en klog beslutning at oplyse om det:)

Sådan skriver Dorte NJ på TV2nord's facebookside i en af de kommentarer dagens afsløring om fotovognsfejl har fået.

Ingen bøder af hensyn til retssikkerheden
Forleden kunne TV2nord fortælle, at fotovognene ikke kan registrere motorcykler - og i dag fortæller politiet, at det på grund af det software, der styrer kameraerne, ikke er muligt at udskrive korrekte bøder til folk, der kører hurtigere end 140 km/t.

Politiets nye fotovogne serverer bøder til tusindvis af bilister, men kan ikke håndtere motorcyklister. (Foto: Mogens Flindt) Bilnyheder - 8. sep. 2015 - kl. 16:31 Politiets nye fotovogne kan ikke fange motorcyklister

- Det er et softwaremæssigt problem, fortæller Arne Martinsen, vicepolitiinspektør, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter til TV2nord, og resultatet er,ingen af landets 100 nye fotovogne brugt til at måle høje hastigheder på motorvejene.

Så dem der kører 200 kan bare køre videre?
- Af hensyn til retssikkerheden skal vi være sikre på, at de bøder, vi stikker ud, er i overensstemmelse med det, de skal være, forklarer Arne Martinsen til TV2 Nord, men på Facebook synes Jesper N ikke det lyder særlig retssikkert:

- Det vil sige at alle dem der køre 5 km for stærkt for bøde og dem som kommer med 200 i timen og er til fare for dem selv og andre kan trille videre..., skriver Jesper.

Politiet arbejder på en opdatering af softwaren og håber at være klar til at kontrollere fart på motorvejene fra november.

Der har været meget kritisk af fotovognene og mange har kaldt dem for pengemaskiner. Er det godt, at der er nogen, der ikke kan få bøder?

70 kommentarer
Vis kommentarer