Endte som affald: Det ku' plejehjemmet ellers godt bruge

Lige nu er der gang i konkurrencen 'Den store skraldejagt', hvor den der gør det vildeste skraldefund i februar, får 5000 kr. Hvad mener du om 15 kilo affaldschokolade?

Er 15 kilo chokolade - hvis mindste holdbarhed er udløbet for fem dage siden - et godt skraldefund? Video: Fabian Vennekilde

- Årh, det kunne det plejehjem, hvor jeg arbejder godt bruge.

- De elsker chokolade, de dejlige ældre.

- Og når jeg spiller banko med dem, så er det også chokolade de kan vinde.

Også meget at smide ud
Sådan skriver Brigitte M i en af de kommentarer, der er skrevet på superskralder Fabians Facebook-profil, om det Marabou-fund på 15 kilo, en skalderkollage gjorde forleden i en supermarkeds-affaldsspand.

Og Brigitte er ikke den eneste ,der er forarget:

- Wow, sikke en stor og god fangst....

- Men også meget at smide ud, skriver Rasmus W, mens Pernille T nøjes med en et-ords kommentar:

- Neeeeeeeeeeei..... bare NeJ!!!, skriver hun.

5000 til det vildeste fund
Fabian - som du sikkert kender fra nationen!-baskere som Fik chok da han rodede i BR's affald: En forbrydelseFejlleverance til supermarked: Hvem kan spise 500 is?, Fandt 100 flasker Heinz i container: Alle er velkomne og Piger fik chok: Gik om bag Sportmaster - har lige nu gang i konkurrencen 'Den store skraldejagt', hvor den der gør det vildeste skraldefund i februar, får 5000 kr, men hvad tænker du?

5000 til det vildeste skraldefund

Fra Facebook-siden 'Den store skraldejagt'.

Der udlodes 5000 kroner for månedens vildeste skraldefund.

5000 kroner er et stort beløb for mange af de mennesker der normalt skralder både for miljøets skyld men også for dem der gør det for at få deres egen personlige økonomiske situation til at hænge sammen.

Der er fem regler for skattejagten: 

1. Tingene skal være skraldet
2. Man skal tage et billede af tingene imens de ligger i containeren
3. Lav en kort video med varerne hvor du fortæller hvad du har fundet.
4. Skriv hvor fundet er gjort.
5. Upload video og billeder i gruppen 'Den store skraldejagt' på Facebook.

Formålet med skraldejagten er at skabe en skralderevolution. En revolution der går ud på først og fremmest at vise de ressourcer der dagligt, 365 dage om året bliver smidt ud i alle byer i landet.

Næste skridt af revolutionen går ud på at sørge for at disse ressourcer bliver reddet og brugt fornuftigt, i stedet for at blive smidt ud, destrueret og brændt.

En revolution som i virkeligheden er med til at eksponere supermarkedernes og andre butikkers manglende ansvar for at passe på jordens ressourcer.

Ansvar for ressourcerne
En revolution som hvis sidste mål er at gøre supermarkederne grønnere og at tage ansvar for deres købmandsskab og butik.

Vi vil have dem til at tage ansvar for de ressourcer de håndterer. 
Ressourcer som hvis de ikke bliver solgt kunne være med til at udligne socialulighed.
Ressourcer som kunne have gjort en udpint jord mere frugtbar.
Ressourcer som kunne have gjort børn på børnehjem glade.

De ressourcer vælger supermarkederne, non-food butikker og andre at smide ud med det slut resultat at de bliver brændt. Og de derved kun gør endnu mere skade for vores fælles klima.

Det vanvid vil 'Den store skraldejagt' blotlægge for hele nationen.

Billeder og videoer kan blive sendt og brugt af pressen Og kan der ved blive brugt i artikler og andet.

440 kommentarer
Vis kommentarer