Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Er blevet kaldt svindler og bedrager: Får førtidspension og bor i Alanya

I Esbjerg havde hun store smerter næsten hver dag - men i Tyrkiet er der langt mellem de dårlige dage, fortæller en af de 1129 danske førtidspensionister/pensionister, der boede i Alanya i 2015 til TV2

I 2015 udbetalte Danmark 77 mio i pensioner til folk, der boede i Tyrkiet. OBS. Dette er et modelfoto. Kvinden på billedet har INTET med førtidspension-sagen at gøre - hun er bare på ferie i Alanya. Arkivfoto:Pelle Rink
I 2015 udbetalte Danmark 77 mio i pensioner til folk, der boede i Tyrkiet. OBS. Dette er et modelfoto. Kvinden på billedet har INTET med førtidspension-sagen at gøre - hun er bare på ferie i Alanya. Arkivfoto:Pelle Rink

- I hendes tilfælde - hvor det ser ud til, at det har hjulpet på gigten at komme til de varmere himmelstrøg - fred være med det...

- Hun har fået livskvaliteten tilbage...

Sådan skriver Mette L i en kommentar på TV2 Nyhedernes Facebookside til programmet 'Drømmen om førtidspension', som i går kunne vise hvordan 57-årige Gitte lever sit liv som førtidspensionist i Tyrkiet.

Lægger penge i Danmark når jeg er der
Hun fik konstateret psoreasisgigt for 18 år siden, og efter rygproblemer, blodpropper og operationer, fik hun i 2009 tildelt førtidspension, ligsom 18.720 andre danskere.

- Jeg er blevet kaldt både svindler og bedrager. Jeg gør kun det, der er lovligt.

- Og jeg lægger penge i Danmark, når jeg er der.

- Samtidig sparer jeg det danske system for udgifter til sygehus, boligsikring og den slags, siger Gitte til TV2, der også kan fortælle, at Gittes livskvalitet er vokset gevaldigt:

I Esbjerg havde jeg smerter næsten hver dag
- I Esbjerg havde jeg store smerter næsten hver dag, og der stod en elscooter klar til mig, fordi jeg var så dårlig.

- Nu er der måske kun tre dage på et år, hvor jeg virkelig har store smerter, fortæller Gitte, der har boet i Tyrkiet i foreløbig syv år.

Og det skal hun endelig blive ved med, hvis man skal tro kommentarerne og resultatet af den afstemning, som foreløbig 21.744 TV2.dk-læsere har deltaget i. Mere end 60 procent svarer nemlig ja til, at det er i orden at danskere kan bo i udlandet og modtage førtidspension. På Facebook formulerer Liselotte G sin støtte således:

Tror de færreste ville bytte helbred med Gitte
- At flytte til et andet land end sit hjemland har altid konsekvenser - specielt socialt samvær med venner/ familie. 

- At hun er flyttet FORDI, hendes helbred bliver bedre i et andet land end Danmark, det kan jeg ikke få ondt i måsen over.

- Jeg tvivler på, at evt. negative kommentarer-givere her ville bytte deres helbred med hendes.

- Men det er DET, der er spørgsmålet - bliv i Danmark og vær meget syg - eller flyt til et andet land, der kan give dig livet tilbage.

- Stillet overfor det dilemma, så er jeg ikke så sikker på, at jeg ville blive i Danmark....

- Så TÆNK, før der bliver fordømt - på forhånd tak!, skriver Liselotte, men hvad tænker du?

Hvor ville du bo, hvis du var førtidspensionist?

Er det fair at kalde en førtidspensionist, der bor i Alanya for en svindler og bedrager?

Se resultat

Hvor ville du bo, hvis du var førtidspensionist?

Er det fair at kalde en førtidspensionist, der bor i Alanya for en svindler og bedrager?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

For halvandet år siden klagede Leif - der også boede i udlandet og levede af sin førtidspension over, at han - da han fyldte 67 og røg på folkepension - mistede 3000 kr udbetalt hver måned.

Se også: Leif får pension på Filipinerne: Nu får han så 3000 mindre

54.187 pensionister fik 2,5 milliard udbetalt i udlandet
Udbetaling Danmark oplyste dengang, at flere og flere pensionister får udbetalt deres pension i udlandet. I 2014 modtog 52.642 personer således dansk pension i udlandet, og i 2015 var det tal vokset til 54.187 personer, der samlet fik udbetalt 2,5 milliard kroner.

De 49.256 folkepensionister, der fik dansk pension og havde bopæl i udlandet modtog i gennemsnit 39.211 kr. årligt i dansk pension i 2015. De 4.930 førtidspensionister modtog 127.976 i snit.

 


Kilde: Udbetaling Danmark
 

Kunne du tænke dig at være pen

1 af 2 I 2015 udbetalte Danmark 77 mio i pensioner til folk, der boede i Tyrkiet. OBS. Dette er et modelfoto. Personerne på billedet har INTET med førtidspension-sagen at gøre - de er bare på ferie i Alanya. Arkivfoto:Pelle Rink
2 af 2 I 2015 udbetalte Danmark 77 mio i pensioner til folk, der boede i Tyrkiet. OBS. Dette er et modelfoto. Kvinden på billedet har INTET med førtidspension-sagen at gøre - hun er bare på ferie i Alanya. Arkivfoto:Pelle Rink
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen