- Forud for invasionen ligger 30 års total foragt over for Ruslands behov og protester.
- Nato har udvidet og udvidet, selv Ukraine, Sverige og Finland er i praksis forlovet med alliancen.
- Nato har uden grund ekspanderet helt op under skørterne på Rusland. Det handler om oplevet ydmygelse.
Rusland gør det USA har gjort
- Intet land i verden har siden 1945 dræbt så mange millioner mennesker og sendt så mange millioner mennesker på flugt i Mellemøsten og andre steder som USA, og Danmark har hjulpet til.
- Nu gør Rusland - stærkt trængt af Vesten i 30 år - det samme.
Sådan siger den svenske freds- og konfliktforsker Jan Øberg til Kristeligt-Dagblad om krigen i Ukraine og Vestens ansvar for og reaktioner på invasionen.
Sunde udsagn
Jan - der for fem år siden skrev til nationen! om Danmarks krig mod Islamisk Stat i Danmark skal nu med i 'den moderne histories dummeste krig' - mener nu, at alt, hvad Nato og vestlandene har givet givet af svar i Ukraine-krigen, er 'modproduktivt, dumt og eskalerende'. Og han bruger ord som 'rygmarvs-had' og efterlyser politisk-intellektuelle analyse, i stedet for vores politikeres 'psyko-politiske endimensionalitet', som han betragter som farligere for fremtiden end Ruslands invasion.
Manglende forståelse giver krig
Og i de mere end 300 kommentarer, der er skrevet på Kristeligt Dagblads Facebook-profil om analysen fra fredsforskeren - der også understreger, at Putins invasion SELVFØLGELIG er uacceptabel - så er der faktisk flere, der er enige:
- Det var da skønt med et fornuftigt menneske med gode sunde udsagn. Det er spot on.
- Han bliver nok mobbet på det groveste i den kommende tid, skriver Marianne S., der har fået hele 62 likes, og Britt A. er ret enig:
- Det handler rigtig meget om selvbilleder og manglende forståelse for andres.
Men landene vil jo selv være med i Nato
- Det giver desværre krig, skriver Britt, mens Mathias K. slet ikke kan se, at Nato kan kritiseres:
- Lande omkring Rusland har bedt om at komme med i Nato.
- Det er ikke Nato, der har 'ekspanderet'.
- Vi ser så i disse uger, hvorfor Ruslands nabolande har handlet, som de har.
- Jeg har ondt af dem, der ikke kom med i Nato i rette tid, skriver Mathias, men hvad tænker du?