Erstatning: Offer fik 2180 kr - voldtægtsmand 610.000 kr

En svensk kvinde blev voldtaget i 2017 af to personer. De blev dømt, og kvinden har foreløbig fået 2180 kr udbetalt af erstatningen. Nu får den ene af gerningsmændene 610.000 kr, fordi det viser sig at han var under 18 år, da han begik voldtægten

Efter mediernes omtale af sagen, har flere oprettet indsamlinger til fordel for voldtægtsofferet. Hun har bl.a. modtaget 178.000 svenske kroner i tirsdags. Arkivfoto: Kim Agersten
Efter mediernes omtale af sagen, har flere oprettet indsamlinger til fordel for voldtægtsofferet. Hun har bl.a. modtaget 178.000 svenske kroner i tirsdags. Arkivfoto: Kim Agersten

- Jeg skriver ikke, hvad mener om det her.

- For så bliver jeg udelukket fra Facebook for evigt.

Selv har jeg kun fået tretusinde
Sådan skriver Anna H i en af de mest populære (181 likes) af de foreløbig 450 kommentarer, der er skrevet på svenske Aftonbladets Facebook-profil om den måde, det svenske rets- og erstatningssystem virker i praksis.

- En af gerningsmændene fik 840.000 kroner (610.000 danske kroner) af staten. Selv har jeg kun fået tre tusinde (2180 danske kroner) i skadeserstatning.

En hån
- Det kan ikke være meningen, at gerningsmanden får flere penge end offeret. Det er en hån.

- Jeg lever med det her hver dag, er paranoid og drømmer at de er i mit soveværelse, siger Petra, en 42-årig kvinde nemlig til avisen, der også kan fortælle, hvorfor beløbene ser ud, som de gør.

Kvinden blev voldtaget i 2017 af to personer, der senere blev dømt for voldtægt af den 42-årige, plus en anden kvinde, de havde kidnappet og holdt indespærret i et døgn i en kælder.

Skulle betale 163.000 - havde kun 2180 kr
De dømte skulle betale 225.000 til kvinden i erstatning, men så velhavende var de ikke, så hun har derfor kun modtaget de tre tusinde svenske kroner.

Og så har det vist sig, at den ene gerningsmand faktisk var under 18 år, da han voldtog. Det var retten ikke klar over, og 16-årige får rabat på fængselsdomme. Da han dermed har siddet 14 måneder for meget i fængsel, skal han nu have erstatning.

Omverdenen må grine
Men på avisens Facebook er Anna ikke den eneste, der synes historien er alarmerende:

- Forbandede lortelovgivning vi har her i Sverige med en masse smuthuller.

- Sæt hårdt mod hårdt.

- Ikke så mærkeligt, at folk laver kriminalitet, når man får et klap på skulderen og en belønning.

- Kan man røve, myrde, voldtage og mishandle, så er man voksen nok til at tage sin straf, skriver Therese J således og Pierre H. skammer sig over sit land:

- Omverdenen må grine af os, skriver han. Andre skriver at omverden nok snarere ryster på hovedet, men hvad gør du?