EU-ordfører: Danmark er verdens mindst racistiske land

Lars Aslan Rasmussen, EU-ordfører for Socialdemokratiet, synes racismen i Danmark - hvis man altså overhovedet skal tale om racisme her i landet - går begge veje. Har han en pointe?

Lars Aslan Rasmussen er vant til at provokere med sine meninger. Her er han i gang med sætte nye valgplakater op, da han på Nørrebro blev chikaneret og fik sin plakater ødelagt ved valget sidte år. Foto: Gregers Tycho
Lars Aslan Rasmussen er vant til at provokere med sine meninger. Her er han i gang med sætte nye valgplakater op, da han på Nørrebro blev chikaneret og fik sin plakater ødelagt ved valget sidte år. Foto: Gregers Tycho

- Det har været nedslående at følge Black Lives Matters-bevægelsen i Danmark.

- Med en talskvinde, der kræver navngivne politikere spærret ide. Heriblandt landets første farvede minister, Mattas Tesfaye.

- De pågældende politikere, der skulle i fængsel, var godt nok hverken sigtet eller dømt for noget, men den slags små detaljer interesser ikke talskvinden.

Se også: Dørmand afviste kurder med skæg: Han er problemet

Danmark er verdens mindst racistiske land
- Demonstranterne har sat fokus på, at der er racisme i Danmark. Hos politikere, politiet og i samfundet generelt må man forstå.

- Og ja, der findes bestemt danskere, der er racister, men jeg er sikker på at det er en lille minoritet.

- Vi har tværtimod verdens mindst racistiske samfund, hvor der er lige adgang for alle i det offentlige system. Og alle undersøgelser viser at danskerne er et tolerant og åbent folk

- Men der findes i den grad omvendt racisme.

Tror alle kender nogen der har oplevet chikane
Sådan indleder Lars Aslan, der er EU-ordfører for Socialdemokratiet, et brev til nationen! om racisme i Danmark. Du kender nok Lars fra indlæg som 'Din egen skyld: Socialdemokrat synes niqab-pigen fra Kvickly opfører sig 'absurd' (876 kommentarer), Ny test kun for bande-medlemmer: Loyal To Denmark? (343 kommentarer) og Socialdemokrat: Svineri at få 20 børn når verden er overbefolket (80 kommentarer) og nu vil han gerne sætte fokus på. at det ikke kun er brune og sorte mennesker, der er udsat for racisme - fx synes han at de store problemer, der er med unge indvandrerknægte der generer almindelige danskere, politi og brandfolk  rundt omkring i udsatte boligområder, er et godt eksempel. hans brev - som han selv tror vil skabe ramaskrig - fortsætter nemlig således:

Se også: Drenge ringede på døren og ville lege: Tiårig pige sagde nej og fik tæsk

De færreste må have en dansk kæreste
- Tror faktisk vi alle har oplevet vold, trusler eller chikane fra sådanne uintegrerede typer.

- Og hvis vi ikke har oplevet det selv, kender vi nogle der har.

- Et andet godt eksempel på racisme er det faktum, at det er de færreste kvinder med rødder i Mellemøsten, der problemfrit må have en etnisk dansk kæreste eller mand.

Se også: Vil ikke ses af indvandrere: 18-årige Selda er meget påpasselig

Og flere vil ikke gå i skole med danske elever
- Et tredje godt eksempel er at et stigende antal forældre vælger muslimske friskoler, så deres børn slipper for at gå i skole med danske elever.

- Der er ligeledes mange imamer der dagligt spreder had til alle vantro, jøder, homoseksuelle og alle de værdier vores samfund bygger på.

- Så ja der findes racisme i Danmark, men det går begge veje og det skal man være dum, naiv eller medlem af 'Black Lives Matters', for ikke at kunne se, skriver Lars Aslan Rasmussen, men hvad mener du?

Se også: Latifa droppede islam og blev døbt: Nu bliver hun svinet til

399 kommentarer
Vis kommentarer