Ex-soldat: Vil hellere slås med Taliban end mod kommunen

nationen! har modtaget mange klager over den behandling kommunerne udsætter borgerne for, men den 5-dobbelte krigsveteran Birgers brev skiller sig lidt ud. Læs hvorfor…

- Hej. Jeg vil starte med at fortælle, at jeg er 29 år gammel og har været udsendt som soldat 5 gange.

-Jeg lider nu af svær PTSD og er blevet førtidspensionist.

Anmeldt fordi man besøger sin kæreste
Sådan indleder Birger et læserbrev til Ekstra Bladet om at være offentligt forsørget borger i Danmark – og at føle, at man kæmper en konstant kamp mod et system, der møder en med mistro, mistanker og mistillid.

Se også: Gitte og Torben meldt for socialfusk: Vi fandt 'stikkeren'

Der har netop været møde på  kommune, fordi en anonym borger havde anmeldt ham for at have boet hos sin kæreste i halvandet år. Birger havde i perioden renoveret sit hus, og kommunen har nu lukket sagen, men tilliden til at systemet er på hans side, har fået et voldsomt knæk.

Se også: Allan rystet over overvågningsprotokol: Kommunen spionerer

Et knæk, der gør at han nu føler, at venner og naboer og kommune er mere ubehagelig end Taliban. Hans brev fortsætter således:

Kan ikke finde ud af regler og love
- Jeg må sige, at jeg desværre har den fornemmelse i kroppen, at kunne det ikke bare have været mig, der havde taget en plads for en af dem i Afghanistan.

- For at være en del af det kommunale system og man bliver anmeldt anonymt fordi man lige besøger sin kæreste, som grundet anonyme henvendelser, ikke er min kæreste mere.

- Man kan simpelthen ikke finde rundt i alle de regler og love der er, og når man så kontakter kommunen får man at vide, at det ved de ikke selv.

- Min pointe er, at krigsveteraner har det sku svært nok til daglig, men skal de nu til at kæmpe en endnu svære kamp hjemme i trygge Danmark så ved jeg snart ikke, hvad der er bedst.

Systemet jagter mig mere end Taliban gjorde
- Hvis det stod til mig tog jeg afsted igen som soldat – ene og alene på det grundlag, at jeg føler mig mere jagtet hjemme i Danmark end jeg gjorde som udsendt soldat.

- Vi krigs veteraner bliver pisset på af kommunerne og de lytter ikke en skid til os, skriver Birger, der synes det civile liv i Danmark er en tabt kamp, hvor man føler at venner og naboer kan være mere farlige end Taliban var.

Har du prøvet at blive meldt for socialt bedrageri? Og forstår du godt, at man kan miste tilliden til systemet? 

72 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere