Express-Larsen er vred: Det går for langsomt

Der er igen problemer med sagsbehandlingen af de nye varebilstilladelser. Og hvis ikke Jan får sin tilladelse inden tirsdag, frygter han at måtte lukke sit lille kurer-firma.

Hvis ikke den tilladelse kommer, er vi rigtig mange, der må lukke eller risikerer bøder på 35000. Og samtidig kan vi se østeuropæiske biler komme og tage vores kørsel, for de må jo gerne køre i DK uden tilladelser, skriver Jan, der hedder Express-Larsen når han er bag rattet.
Hvis ikke den tilladelse kommer, er vi rigtig mange, der må lukke eller risikerer bøder på 35000. Og samtidig kan vi se østeuropæiske biler komme og tage vores kørsel, for de må jo gerne køre i DK uden tilladelser, skriver Jan, der hedder Express-Larsen når han er bag rattet.

- Hej.

- Jeg har et lille kurer firma, der er baseret på export-kørsel, men jeg skal bruge en af de nye tilladelser for at køre i DK.

- For modsat alle 'østbilerne', som bare kan komme og tage vores kørsel, gælder tilladelses-kravet kun danske biler.

- Så uden den tilladelse er det slut.

Færdselsstyrelsen synes 3 måneder er rimelig tid
Sådan indleder Jan L, der har firmaet Express-Larsen, et frustreret brev til nationen! om de regler han som dansk vognmand skal leve op til - og om den sagsbehandlingstid, som han som dansk vognmand skal acceptere.

Det er ikke første gang, at nationen! kan bringe brokke-brev om de nye krav og varebilstilladelser, og du husker måske Mahmoud, der klagede i slutningen af juni - en klage, der var medvirkende til at politiet fik besked på at undlade at håndhæve de nye regler:

Se også: Slipper for bøder i tre måneder: Pakke-chauffør Mahmoud jubler

Men nu er de tre måneder gået, og reglerne træder i kraft - og bliver håndhævet - fra på tirsdag. Og det synes Jan - som får svar fra Færdselsstyrelsen nedenfor - er helt forkert. Han søgte nemlig om varebilstilladelse d. 29 august, og venter stadig:

Men det tager jo kun fem minutter
- Færdselsstyrelsen mener at en rimelig tid for at udstede en tilladelse er 3 til 6 mdr, men det hører jo slet ingen steder henne.

- De skal bare undersøge om man er straffet eller om man skylder det offentlige over 50000 kr, og man skal selv sende dokumentation i form af kursusbevis og revisorerklæring osv. Det er informationer, der tager fem minutter at finde frem.

-Jeg søgte den 29/8 og ringede til dem fredag den 13-9 og fik at vide jeg ville blive ringet op, det er så ikke sket endnu.

- Prøvede igen fredag den 20-9 og blev mødt af en uhøflig dame, der bare smed røret på.

Har talt med flere der er i samme situation
- Jeg har ide sidste dage talt med flere chauffører og vognmænd, der står i samme situation, men de vil ikke stå frem af frygt for repressalier.

- Det får jeg nok også, men det tager jeg som det kommer, skriver Jan, der havde håbet på lidt forståelse fra Færdselstyrelsen for situationen - og måske endnu en udsættelse af lovgivningen. Men det sker ikke:

- Den nye godskørselslov, som omfatter de nye regler for varebilskørsel, trådte i kraft den 1. juli 2019.

- Det vil sige, at virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, hvor der stilles krav om tilladelse, pr. 1. juli 2019 skulle være i besiddelse af en tilladelse.

Hvis man søgte før d. 1. april er alt godt
- Færdselsstyrelsen har i den forbindelse allerede sidste år meddelt, at såfremt man søgte om varebilstilladelse inden den 1. april 2019 og forudsat at ansøgeren opfylder kravene for meddelelse af tilladelse på ansøgningstidspunktet, så ville den ansøgende virksomhed få udstedt varebilstilladelse senest den 1. juli 2019.

- Det vil sige, at virksomheder, der pr. 1. juli 2019 ville blive omfattet af de nye varebilsregler, har haft lang tid til at indsende en ansøgning om varebilstilladelse.

- Endvidere kan det oplyses, at Færdselsstyrelsen som en del af sagsbehandlingen i stort omfang har vejledt ansøgerne om de nye regler for varebilskørsel, hvilket er én af årsagerne til en forlænget sagsbehandlingstid.

Nu er der 12 ugers sagsbehandlingstid
- Såfremt man har søgt om varebilstilladelse senere end den 1. april 2019, må det derfor forventes, at der i opstartsperioden er en længere sagsbehandlingstid.

- Færdselsstyrelsen har på varebilsområdet i øjeblikket en sagsbehandlingstid på knap 12 uger i fuldt oplyste sager.

- Det forventes, at vores sagsbehandlingstid inden for cirka 1-2 måneder vil være normaliseret, hvorefter sagsbehandlingstiden i uproblematiske ansøgninger vil være omkring otte uger som det er tilfældet på det øvrige godskørselsområde.

- Når Færdselsstyrelsen skal anmode om supplerende oplysninger fra den ansøgende virksomhed, vil dette også forlænge sagsbehandlingstiden.

Mere end 1000 ansøgere i bunken
- Derfor har Færdselsstyrelsen udsendt et nyhedsbrev om, hvad den enkelte virksomhed selv kan gøre for at lette sagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden, herunder fremsende relevant og korrekt dokumentation for blandt andet egenkapital.

- Pr. dags dato har Færdselsstyrelsen 338 ubehandlede ansøgninger om varebilstilladelser, 286 ansøgninger under behandling, hvoraf den ældste er modtaget den 16. juli 2019, samt 518 afventende sager.

Og mange mangler dokumentation
- Blandt de afventende sager er der en større del, hvor styrelsen afventer, at den ansøgende virksomhed fremsender relevant materiale til sin ansøgning.

- Det er ikke muligt at sætte et tal på, hvor mange ansøgninger Færdselsstyrelsen forventer at have færdigbehandlet den 1. oktober 2019.

- Antallet afhænger i høj grad af, hvor hurtigt Færdselsstyrelsen modtager ovenstående dokumentation, oplyser styrelsen til nationen!, men hvad tænker du?

104 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere