Får ros: Cand.merc. vasker legetøj i børnehaven

Kolding Kommune skulle skaffe personale til de genåbnede skoler og daginstitutioner. Det syntes jobkonsulenten fra Jobcenteret lød som en god idé

Legetøjet i børnehaverne skal vaskes oftere på grund af coronasmitte. Men hvem skal gøre det? Arkivfoto: Jens Dresling
Legetøjet i børnehaverne skal vaskes oftere på grund af coronasmitte. Men hvem skal gøre det? Arkivfoto: Jens Dresling

- Jeg tænkte, at selvfølgelig skal man melde sig, hvis man har tid og overskud.

- Jeg måtte også erkende, at jeg har et stort socialt behov og bare gerne ville ud blandt andre mennesker igen.

- Her gør jeg en forskel, så pædagogerne får mere tid til børnene.

Sådan siger Jannie S., der blev sendt hjem fra sit arbejde som jobkonsulent i Kolding Kommunes jobcenter, i dag til jv.dk.

Vasker legetøj
Jannie har en lang videregående uddannelse som cand.merc. i international virksomhedsudvikling bag sig, men fordi beskæftigelsesindsatsen for tiden er suspenderet, er der ikke nok opgaver til hende på Jobcenteret. Og derfor vasker hun legetøj fire timer hver dag i en af kommunens børnehaver:

- Det har været en sund oplevelse for mig at blive kastet ud på dybt vand, i og med at jeg er jobkonsulent, siger Jannie, der får stor ros for sin indsat på avisens Facebook-side:

En sand heltinde
- En sand heltinde, skriver Hanne N. således.

- Hvor er det en dejlig sund holdning, lyder det fra Majbritt H., og Tina K. har fået fire likes for denne kommentar:

- Arbejde er arbejde - og giver mad på bordet.

- Sunde og gode værdier, skriver Majbritt, men hvad synes du?

Der skal fyres folk