Fængselsbetjent har fået nok: Skælder ud på forældre og imamer

Fri os fra at skulle tage ansvaret for at resocialisere nogle som aldrig er blevet socialiseret, skriver fængselsbetjent Ditte, der mener at imamer og forældre har ansvaret

- Nu skal vi - os der arbejder i fængslerne - afradikalisere de unge 3. generations (må det vel efterhånden være), indvandrere, som sidder i vores fængsler og bliver påvirket af andre terrordømte og ekstremistiske indsatte.

- Fordi vi var jo de sidste som havde med ham at gøre (!!) - så her gik det for ALVOR galt i Omars liv..

Sådan indleder fængselsbetjenten Ditte R et længere Facebook-indlæg om den rolle hun og andre ansatte i de danske fængsler, er udset til at spille så vi kan undgå flere terror-chok. Ditte har fået klap på skulderen fra foreløbig 12.914 læsere - og 7000 af dem har endda delt hendes opsang.

 

For Ditte er nemlig ikke helt tilfreds med, at hun og kollegerne er endt med en del af ansvaret for at Omar og folk der ligner ham er blevet radikaliserede. Hendes tekst fortsætter derfor således:

Så træt af at høre om bedre integration
- Jeg er så træt af at høre om, at vi skal anstrenge os endnu mere og blive meget bedre til at integrere de unge i dette land. At vi hele tiden fejler !

- Omars generation er født i Danmark , har gået i danske skoler, haft danske klassekammerater, danske pædagoger, danske fritidstilbud, danske uddannelsestilbud. Boet i et land hvor man trygt kunne gå på gaden, hvor der var mad og ly nok til alle.

Hør her - forældre til radikaliserede unge
- Alle forældre er rollemodeller for deres børn og unge - så hør her ; forældre til radikaliserede unge :

- Det er JER der skal tale ordentligt om det samfund der beskytter jer, det er JER der skal slukke for Al- Jezera kanalen og gå ud og deltage lidt aktivt i livet udenfor jeres gadedør.

- Det er JER der skal sørge for at jeres unger går i skole og lærer at læse og skrive og dyrke sport og socialisere sig i det samfund de lever i.

Det er JER og de imamer de har ansvaret
- Det er JER og de imamer som de unge lytter til - der har ansvaret for integrationen - det er ikke mig og fængselsvæsenet, skriver Ditte der efterlyser sprogundervisning, så hun kan forstå hvad de indsatte siger til hinanden, ligesom hun også gerne vil lære at forstå betydningen af de tegn og symboler, de indsatte bruger.

Det var bare det
- Vi vil gerne hjælpe. Det er det vi er gode til.

- Men fri os fra at skulle tage ansvaret for at resocialisere nogle som aldrig er blevet socialiseret...den opgave og det ansvar ligger hos forældrene.

- Det var bare det, skriver Ditte, men hvad siger du?

Forstår du at Ditte er frustreret - og synes du det er en god ide at give fængselsbetjentene sprogundervisning?

1 kommentar
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere