Fantastisk: Cannabis-fabrik på Fyn vil ansætte 100 mand

Et dansk/canadisk joint venture vil investere 100 mio i cannabis-produktion. Og de regner med at skulle bruge 100 mand, der skal trimme og klippe planterne, der skal sælges som medicin til syge mennesker.

I dag er det blomster, der dyrkes på det 30.000 kvm store gartneri, men fra foråret er det planen, at der skal høstes cannabis til syge mennesker. Foto: Nældebakken Gartneri
I dag er det blomster, der dyrkes på det 30.000 kvm store gartneri, men fra foråret er det planen, at der skal høstes cannabis til syge mennesker. Foto: Nældebakken Gartneri

- Det sys jeg er fantastisk!

Sådan skriver Trine D i en af de kommentarer, der er skrevet på Fyens.dks Facebookprofil om det cannabis-eventyr, der er i gang lidt nord for Odense.

Se også: Stort anlæg i Odense skal levere cannabis til 60.000 patienter

Og Trine er ikke den eneste, der glæder sig og smiler over at det canadiske selskab Canopy Growth sammen med Danish Cannabis i et joint venture har købt Gartneriet Nældebakken, der ligger lidt uden for Lumby i den nordlige del af Odense.

Det kan man da kalde pot-planter
- Joint venture! lol., skriver Kim D, og Mogens T fortsætter med henvisning til at Nældebakken i dag producerer blomster:

- Det kan man da kalde pot-planter.

Direktør Lars Thomassen siger til fyens.dk at produktionen af cannabis er meget arbejdsintensiv, og at arbejdstyrker skal op på 125 mand. Der er 25 mand ansat i dag.

- Vi går ud fra, at vi kan komme i gang med at producere allerede i løbet af et par måneder, siger direktøren, men hvad siger du?

Minister: Danmark er meget grøn på det her område
I går var Danmarks sundhedsminister, Ellen Trane Nørby  forresten i Israel for at besøge nogle af landets hospitaler og producenter af medicinsk cannabis.

Israel har nemlig i årtier produceret medicinsk cannabis og har derfor mange års erfaring på området.

- Danmark er meget grøn på det her område, og derfor skal vi selvfølgelig lære af andre lande som Israel, der har gjort sig erfaringer om muligheder og udfordringer ved fremstilling af medicinsk cannabis, om udvikling af regler og om hospitalernes rolle, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse fra regeringen.dk.

Synes du Danish Cannabis skal have lov til at dyrke cannabis til syge mennesker?

Kunne du tænke dig at arbejde i et cannabis-gartneri?

Se resultat

Synes du Danish Cannabis skal have lov til at dyrke cannabis til syge mennesker?

Kunne du tænke dig at arbejde i et cannabis-gartneri?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Dansk forsøgsordning med medicinsk cannabis:

Fra 1. januar 2018 kan flere patienter få udskrevet medicinsk cannabis af deres læge.

Det er en forsøgsordning på fire år, hvor der er afsat 22 mio. kr. 

Lægerne får en udførlig vejledning til at udskrive medicinsk cannabis.

Private aktører får lov til at dyrke medicinsk cannabis i Danmark til medicinsk brug sideløbende med forsøgsordningen.

Aktørerne skal dog have tilladelse fra myndighederne, som kræver rene og standardiserede produkter.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen