Fantastisk: Indvandrerkritisk parti får politisk toppost i Sverige

I skånske Hörby kan Sverigedemokraten Stefan Borg nu kalde sig borgmester efter valget, der gav hans parti 35 procent af stemmerne. Det er første gang en Sverigedemokrat har den titel

Når det handler om regeringen, så er Sverigedemokraterna ikke med i forhandlingerne, men lokalt er viljen til at samarbejde større. Foto: TT/Ritzau Scanpix
Når det handler om regeringen, så er Sverigedemokraterna ikke med i forhandlingerne, men lokalt er viljen til at samarbejde større. Foto: TT/Ritzau Scanpix

- Og den sidste, håber jeg.

Sådan skriver Mona H i en kommentar på SVT Skånes Facebook-profil om at Hörby de næste fire år skal have en Sverigedemokrat som borgmester. I går indgik partiet nemlig et såkaldt valgteknisk samarbejde med de konservative parti Moderaterna i Hörby, og dermed får Sverigedemokraterna den første borgmesterpost i partiets historie.

Fantastisk og vidunderligt
- Ja, og de næste fire år - når de bliver beskyldt for at være årsag til dårligt vejr og langsomt bredbånd - skal vi så høre dem forsvare sig med: Luk grænsen, skriver Joakim N i sin kommentar, mens Jonas er mere rolig i sin kommentar:

- Demokratiet har fået lov at tale. Hvad mere kan man sige.

I byerne Sjöbo og Staffanstorp er der også mulighed for at det indvandrerkritiske parti kommer til at få borgmesterposter med støtte fra Moderaterna, og den nye Hörby-borgmester siger til SVT, at han er rørt og euforisk:

Det strider mod retningslinjerne
- Det er fantastisk og vidunderligt. Vi fik et godt valg, og det var svært at se, hvordan det kunne ende anderledes.

- Dette er første skridt i en stor forandring i landet, siger Stefan Borg til SVT, men i Stockholm er parti-bosserne i Moderaterna, der altså støtter Stefan, ikke begejstrede:

- Det valgtekniske samarbejde i Hörby strider mod Moderaternas retningslinjer.

- Vi skal ikke samarbejde med dem lokalt, regionalt eller nationalt, siger Moderaternas vice-partisekretær Anders Edholm til Aftonbladet, men hvad siger du?

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen