Fantastisk: Skuret er reddet

Gangbroerne og fuglekiggerskuret i Naturpark Amager er afspærret og stod til nedrivning. Men nu er der godt nyt, skriver Borgergruppen

Fantastisk: Skuret er reddet

Dronevideo af de gangebroer og fuglekiggerskuret i Naturpark Amager, der nu ser ud til at overleve. Video: Nick Vikander

- Det har været fantastisk at se så meget lokal opbakning til Store Høj, især fra beboere i Ørestad og andre steder på Amager.

- Denne lille perle mellem tagrørene på Kalvebod Fælled skal nydes i mange år fremover.

350.000 kr.
Sådan skriver Nick V. til nationen! om de 350.000 kroner, Realdanias Underværker-kampagne, der støtter lokale ildsjæle, netop har bevilget til anlægget ved Store Høj på Amager Fælled.

For mens de grønne områder omkring København bliver besøgt mere end nogensinde før, var anlægget ved Store Høj i akut fare for at blive fjernet. Broerne og det lille skur, hvor fuglekiggere kan nyde fuglelivet i tørvejr, er nemlig i så dårlig stand, at området er lukket, og alt skulle fjernes senere på året. Og derfor gik en borgergruppe i gang med at samle penge ind.

Ingen penge fra staten
Naturstyrelsen oplyste tidligere på året, at der ikke var råd til at genetablere anlægget, som de ejer. Genetableringen ville koste 420.000 kr.

- Realdanias støtte er afgørende for, at vi kan redde de fantastiske gangbroer of fugleskjul ved Store Høj.

- Nu skal vi samle de sidste 70.000 kr ind, for at komme i mål med de 420.000kr, der er brug for, skriver Nick Vikander fra borgergruppen til nationen!

Mangler cirka 35.000 kr
Gruppen havde - som du måske husker fra det her opråb til nationen! - startet en offentlig indsamling på Samlind.dk, for at bidrage økonomisk til genetableringen af anlægget ved Store Høj, og den

Pr. 28 juni har gruppen indsamlet 36.850 kr. fra over 140 donationer, men hvad tænker du?