Fastelavns-raseri i Ballerup: Alle havde glædet sig

I går kl. 12.13 tikkede en ærgerlig besked ind hos forældrene til børnene på Skovvejens Skole i Ballerup. Fastelavnsfesten blev aflyst pga situationen. Men hvilken situation, spørger en mor, der undrer sig over at andre skoler kan holde fastelavn.

Torsdag middag skrev skolen, at fastelavn var aflyst. Men torsdag eftermiddag - efter nationens! henvendelse - skrev kommunens skolechef en kontramelding.  Privatfoto/Screenshot
Torsdag middag skrev skolen, at fastelavn var aflyst. Men torsdag eftermiddag - efter nationens! henvendelse - skrev kommunens skolechef en kontramelding. Privatfoto/Screenshot

- Ja så er børnene endelig tilbage i skole.

- Og intet er som det plejer, men.....

- Der var en tradition, som alle børnene glædede sig til, fastelavn!

- Og Sundhedsstyrelsen har endda meldt ud, at det var i orden.

Screenshot fra Sundhedstyrelsens fastelavns-meddelse fra 8. februar.
Screenshot fra Sundhedstyrelsens fastelavns-meddelse fra 8. februar.

Aflyst kl. 12.13 - og fastelavn er i morgen
Sådan skriver A, der er mor til et barn på Skovvejens Skole i Ballerup - et barn, der fredag skulle have festet i en nyindkøbt ridderprinsessedragt. Men som nu kan sætte krone-drømmen på pause, fordi netop hendes skoles ledelse har aflyst fastelavn.

Det synes moren er helt misforstået, da børnene jo er sammen til daglig alligevel – og netop har brug for lidt fest i et trist nedlukningstid, hvor alt andet er aflyst. nationen! har talt med skolens leder, der ikke mener at en aflyst fastelavns fest er en sag for nationen!, men det synes moren, der fortsætter sit brev således:

Har allerede købt kostume
- Alle andre skoler og institutioner i Ballerup kommunen skal holde det i morgen, men bare ikke Skovvejens skole Vest.

- Og ikke nok med de aflyste det, uden begrundelse, men de gjorde det dagen før fastelavn skal holdes.

- Jeg har nok, som mange andre, allerede købt kostumer, og mit barn havde glædet sig til det.

- Jeg mener ikke, det er det bedste at gøre for vores børn lige nu.

Men børnene har brug for glæde
- De har brug for noget, der skaber glæde og noget socialt, skriver moren, og skolens leder til nationen! siger, at det hele tiden har været planen, at fastelavn ikke skulle gennemføres. Ligesom arrangementer som skolernes idrætsdag heller ikke bliver afholdt pga corona. Og at dagens besked er for en sikkerheds skyld og rettet mod forældre, der troede der var fastelavn.

nationen! har spurgt på Ballerup Rådhus, om de kan bekræfte, at de andre skoler i kommunen holder fastelavn, og det svarer de ikke på. Til gengæld kan de oplyse, at den kedelige besked om aflysning, der fik moderen til at skrive til nationen!, måske var lidt for hårdt formuleret:

Kommunen: Der har været meget at forholde sig til
- I forbindelse med at de mindste elever kunne vende tilbage i skole i mandags, har der været sendt mange nye retningslinjer ud fra ministerier og styrelser, som skolerne har skullet forholde sig til for at komme bedst muligt i gang med både undervisning og samvær i de enkelte klasser.

- Dette har været vores primære fokus og afholdelse af fastelavn har ikke haft førsteprioritet.

Og der kan holdes fastelavn d. 22. februar
- På Skovvejens Skole ser ledelsen lige nu på, hvordan der kan gennemføres fastelavnsaktiviteter mandag den 22. februar, når børnene er tilbage fra vinterferie på en måde, hvor eleverne er opdelt i klasser og man dermed kan overholde de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

- Dette vil blive meldt ud i Aula, når der er en plan klar, skriver Per Kensø, chef for Skoler, Institutioner og Kultur i Ballerup Kommune, men hvad tænker du?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Torsdag middag skrev skolen, at fastelavn var aflyst. Men torsdag eftermiddag - efter nationens! henvendelse - skrev kommunens skolechef en kontramelding. Privatfoto/Screenshot
219 kommentarer
Vis kommentarer