- Hej.
- Dateligenu bliver ved med at sende mails.
- Og jeg har ikke tilmeldt mig noget.
Mails hver dag
Sådan lyder de første linjer i en desperat mail, Lasse N har sendt til nationen! om at blive overspammet af tilbud fra kvinder, der tilbyder engangsknald, erotiske billeder og alt muligt andet i den genre.
Problemet er nemlig, at Lasse overhovedet ikke er interesseret i de hundredvis af mails - og at han ikke har fået noget ud af at bede kundeservice hos dateligenu,dk om at stoppe dem:
- Jeg får flere mails hver dag fra dem og har skrevet til deres kundeservice - uden resultat.
- Håber, I kan følge op og få lukket dem ned én gang for alle, skriver Lasse, og nationen! har derfor sendt denne - foreløbig ubesvarede - besked til dateligenu.dk
Ikke den eneste
For tre måneder siden fortalte en 'ældre, jysk mand', om samme problem med samme firma - og dengang skrev nationen! også til dateligenu.dk, og derefter stoppede de uønskede mails i en kort periode
Jeg er ligeglad med at du er hot: Jeg er gift
Ældre jyde siger tak: Var træt af bryster og tilbud
Men manden - der er godt gift - skrev igen i marts måned, og fortalte at han igen var røget på listen og fik masser af tilbud:
- Vil lige fortælle, at nu er dateligenu begyndt at fylde min telefon igen.
- Der er nok ikke noget at gøre ved dem.
- Det startede med en og så to og så 20 i døgnet.
- De er åbenbart ikke i stand til at fatte noget, skrev den ældre jyske mand, men hvad tænker du? Og har du et godt råd til Lasse og den 'ældre jyske mand'?