- Puha, din fortælling ramte lige i hjertet.
- Tusind tak for jeres indsats og må din drøm blive til virkelighed.
Sådan skriver Lars A i en af de kommentarer, der er skrevet til et indlæg på Politiken.dk om de børn, der deltog i en Røde Kors-sommerlejr i år - i Danmark. Indlægget er skrevet af Søren Bøllingtoft Knudsen, næstformand i Ungdommens Røde Kors. Han drømmer om, at alle børn løftes ud af fattigdom og ind i tryghed og fællesskaber, der giver mod på livet:
Ville have mad med hjem til sine søskende
- Vi har haft en lille dreng med på lejr, som efter en uge fyldt med aktiviteter i børnehøjde, mætte maver, lejrbål og godnatlæsning pakkede mere end gode minder i rygsækken før hjemrejse:
- I hvert af taskens hjørner var der gemt smurte boller og frugt.
- Ikke til hjemrejsen, men til hans søskende.
Det var ikke sikkert at de havde noget at spise
- For det var, som han sagde, ikke sikkert, at de havde fået noget at spise, skriver næstformanden således, og Lars A er ikke den eneste, der er rørt efter den beretning fra det virkelige Danmark:
- Af hjertet tak til ildsjælene.
- Og skam jer I medborgere, der accepterer, at der er børn i vores rige land, der mistrives på grund af pengemangel, skriver Lars i sin kommentar, og på avisens og Jesper A fortsætter:
- Fint indlæg, men der er jo nogen, der stemmer på de politikere, der går ind for den form for 'børnemishandling'.
- Og dem der gør det, vil underlig nok sjældent indrømme, at de stemmer på de politikere, skriver Jesper, men hvad tænker du?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.