Fem måneders tynd mave: Lægen opdagede ikke far havde tarm-cancer

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor far skulle nedværdiges og behandles med sådan en ligegyldighed de sidste par måneder, skriver Ane A, hvis far er så hårdt ramt af cancer, at lægerne ikke tør operere ham.

- Hej

- For cirka et halvt års tid siden – i det sene efterår - beklagede min far sig over mavesmerter og tynd mave. Og da det blev ved, gik vi til lægen i januar.
- Han siger ’se tiden an’.

- Men selv om vi ’ser tiden an’ i resten af januar og februar og ind i marts, så bliver fars smerter voldsommere og voldsommere, og efterhånden kan min far slet ikke holde på sin afføring mere.

Går til lægen - far har tabt 14 kilo
Sådan indleder Ana A et brev til nationen! om den behandling og omsorg - eller rettere mangel på samme - hendes 82-årige far, har været udsat for de seneste måneder. Ane har nu klaget over forløbet til Styrelsen for Patientklager, for hun synes systemet kan og skal lære noget af sagen. Hendes brev, som du gerne må dele til folk, der går op i, hvordan ældre bliver behandlet, fortsætter nemlig således: 

- Jeg beder i den tid om mere hjemmehjælp og om hjælp til at huske ham på, at han skal ha sin mad.

- Men intet sker og i midten af marts – hvor han har tabt sig 14 kilo - går vi igen til lægen, som mener, at min fars tilstand kan skyldes alzheimer-medicinen.

Lægen mener det er hans medicin
- Lægen tager derfor hans medicin fra ham, og vi krydser fingre for, at han skal få det bedre. Men han bliver ved med at tabe sig og få det dårligere.

- Jeg ringer til lægen, og beder om et hjemmebesøg, men det var de ikke tid til, men lægen giver ham Alzheimer-pillerne igen.

- Fredag d. 26 april kommer jeg så hjem til far, der har haft besøg af den nye hjemmehjælp. Han har det meget dårligt og der lugter meget grimt i hele hjemmet.

- Han vejer nu kun 50 kilo, og jeg ringer til lægevagten og endelig bliver han indlagt.

- Efter adskillige prøver viser det sig, at han har tarm kræft, og da kirurgerne skal operere ham om tirsdagen, ja så kan de konstatere at, der ikke er noget at gøre for han er for svag til operation.

Nu venter vi på at han dør
- Nu venter vi så på at han dør, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor min far skulle nedværdiges og behandles med sådan en ligegyldighed de sidste par måneder.

- Måske kunne han, hvis lægen havde opdaget hans cancer for et halvt år siden, have haft en god sidste tid i stedet for al den tyndskid.

- Jeg har klaget nu over behandlingen, men det er jo for sent, så nu håber jeg bare at så mange som muligt læser det her og lærer af det, for ingen har fortjent at få den behandling far har fået. slutter Ane, men hvad tænker du?

 

1 af 2 
2 af 2 
119 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere