- Jeg har med stigende bekymring set, hvorledes bjørnekloen har spredt sig langs Møllevej ved Idestrup til Sildestrup Strand på Falster.
- Jeg har haft sommerhus her i snart 15 år, og for to år siden bemærkede jeg, at der var kommet en enkelt Bjørneklo langs den omtalte vej.
Troede kommunen håndterede det
- Jeg var på det tidspunkt overbevist om, at Guldborgsund Kommune vil håndtere dette ene eksemplar, så den ikke spredte sig.
- Det har jeg desværre måttet konstatere, at Guldborgsund Kommune ikke har gjort, hvilket har resulteret i, at der nu er en hel skov at arten tæt på en campingplads og anden beboelse, hvor der er mange børn.
Sådan indleder Flemming H et brev til nationen! om vild natur - og en sløv kommune. For Flemming synes ikke, det kan være rigtigt, at den farlige bjørneklo bare kan få lov til at formere sig. I hans sommehusområde, og han er ikke spor tilfreds med, at kommunen har valgt at lade stå til. Hans brev - som han gerne vil have, du deler med andre naturinteresserede borgere - fortsætter nemlig således:
Børnene fra camping
- Ud over at arten som sagt breder sig meget og er invasiv og dermed på Miljøministeriets listen over arter, der skal bekæmpes, så er jeg også bekymret over, hvis børn fra campingpladsen eller de nærliggende beboelser skulle finde på at lege i og rundt om denne skov af Bjørneklo.
- Jeg har selvfølgelig kontaktet kommunen for at gøre opmærksom på problemet, men er blevet henvist til kommunens hjemmeside, hvor der står, at:
- Guldborgsund Kommune ikke foretager bekæmpelse af bjørneklo,
- Og der gøres samtidig opmærksom på, at man ikke kan tvinge lodsejere til at foretage bekæmpelsen.
Hvad gør en skatteyder?
- Jeg er både overrasket og forundret over begge udsagn.
- Hvad gør jeg som borger og skatteyder i en kommune, hvor der åbenbart ikke er råd og vilje til at følge Miljøministeriets anbefalinger, spørger Flemming, men hvad tænker du?